Hjemmeberedskab: sådan indretter du beredskabet i hjemmet

Hvad er hjemmeberedskab

Hjemmeberedskab er det officielle danske ord for det, mange kalder prepping. Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) anbefaler i "Forberedt på kriser", at alle husstande kan klare sig selv i tre døgn, hvis en krise rammer. Anbefalingen er et fælles budskab fra 15 statslige myndigheder og blev lagt ud som tjekliste den 17. juni 2024. Tankegangen er enkel: når du kan klare dig selv, kan myndighederne hjælpe dem, der ikke kan.

Hjemmeberedskab er ikke det samme som en nødtaske. En nødtaske, eller en evakueringspakke, er det, du griber, hvis du skal forlade hjemmet. Hjemmeberedskabet er det, der gør, at du kan blive hjemme, når det er det sikreste. Langt de fleste kriser, fra lange strømsvigt til storme og forurenet drikkevand, håndteres bedst ved at blive, hvor man er. Ved en nuklear ulykke er det vigtigste råd fra myndighederne netop at opholde sig indendørs.

Denne side handler om hus og rækkehus, hvor der typisk er lidt mere plads, et skur, en kælder eller en carport. Bor du i lejlighed, så læs beredskab i lejlighed, hvor vi går i dybden med affaldsskakter, elevatorer og små opbevaringsrum.

Det, der oftest mangler: vandet

Hvis du kun gør én ting efter at have læst denne side, så sørg for vand. Erfaringen fra Norge er tankevækkende. Efter den norske kampagneuge i efteråret 2024, hvor alle husstande fik en brochure i postkassen, kendte 93 procent myndighedernes anbefaling. Men kun 49 procent havde drikkevand på lager. At kende rådet og at have fulgt det er to forskellige ting.

I Danmark er der god grund til ikke at gøre samme fejl. Forsvarets Efterretningstjeneste beskrev i oktober 2025, hvordan prorussiske hackere i december 2024 fik vandrør til at springe på et dansk vandværk, så nogle af værkets kunder kortvarigt stod uden vand. Vandværker er også afhængige af strøm til pumperne. Et hjem uden vand på lager er derfor sårbart både ved cyberangreb, strømsvigt og forurening.

Regnestykket er 3 liter pr. person pr. døgn. En familie på fire skal have 36 liter til tre døgn. Det kan være flaskevand, som står køligt og mørkt og bruges før holdbarhedsdatoen, eller vand fra hanen i lukkede, fødevaregodkendte vanddunke eller vandbeholdere, som skylles og fyldes jævnligt. Har du have, kan en regnvandstønde give vand til toiletskyl og vask, og med et vandfilter eller rensetabletter kan det gøres til nødvand. Læs mere i hvor meget vand skal man opbevare.

Hvor skal beredskabet stå i huset

Den bedste plads er kølig, mørk, tør og let tilgængelig. Myndighederne anbefaler, at både vand og mad opbevares køligt og mørkt. Kælder, bryggers eller et skab i et uopvarmet rum er ideelt. Loftet er som regel for varmt om sommeren og for koldt om vinteren. Skuret kan bruges til vand og udstyr, men ikke til mad, der kan tiltrække dyr, eller til ting, der skal holdes frostfri.

Står kælderen i et område, der kan blive ramt af skybrud eller stormflod, så stil beredskabet på hylder et godt stykke over gulvet eller flyt det op. Bolius fandt i sin gennemgang af danskernes beredskab, at pladsmangel er en af de største grunde til, at folk ikke kommer i gang. Løsningen er sjældent et nyt skab, men at rydde ud i de skabe, man har.

Byg hjemmeberedskabet op, rum for rum

Her er en praktisk måde at tænke det på. I stedet for én stor kasse fordeler du beredskabet efter, hvor det bruges, og samler det vigtigste ét sted.

Køkkenet: mad og madlavning

• Mad til tre døgn, der kan holde sig uden køl, fx konserves, knækbrød, havregryn, nødder og tørret frugt
• Dåseåbner, der ikke kræver strøm
• Mad til børn og eventuelle særlige diæter
• Et stormkøkken eller gasblus til brug udendørs, hvis I vil kunne koge vand
• Tændstikker eller lighter i en tæt pose

Bryggers eller kælder: vand og forsyninger

• 9 liter vand pr. person i dunke eller flasker
• Ekstra batterier i de størrelser, jeres lygter og radio bruger
• Toiletposer eller solide restaffaldsposer og en spand
• Toiletpapir, hånddesinfektion, vådservietter, bind og tamponer
• Stearinlys og et fast underlag til dem

Entréen: det, der skal findes i mørke

• En nødradio med FM, håndsving eller solcelle
• En lommelygte og en pandelampe
• En opladet powerbank pr. person med telefon
• Lidt kontanter i mønter og småsedler
• Vigtige telefonnumre på papir

Badeværelset: sundhed

• Nødvendig medicin til mindst tre døgn
• En førstehjælpskasse med plastre, forbindinger, sårrens og desinfektion
• Jodtabletter til personer under 40 år og gravide og ammende, som kun tages efter myndighedernes besked

Soveværelset: varme

• Ekstra tæpper og dyner
• Varmt tøj i lag og uldsokker til alle
• Soveposer og nødtæpper

Rotér lageret: sådan går intet til spilde

Myndighederne anbefaler, at du bruger løbende af forrådet og fylder op igen. Det er det, der adskiller et fornuftigt hjemmeberedskab fra et lager, der bliver for gammelt i kælderen. Princippet hedder først ind, først ud.

1. Sæt nyt bagerst. Når du køber ind, sætter du de nye varer bag de gamle, så du altid tager den ældste først.
2. Skriv datoer på. En tusch på låget af dunke og kasser gør det let at se, hvornår vandet sidst blev skiftet.
3. Sæt to faste datoer i kalenderen. Fx ved overgangen til sommertid og vintertid. Tjek holdbarhed, skift vand fra hanen, tjek batterier og oplad powerbanks.
4. Brug lageret i hverdagen. Lav aftensmad af beredskabslageret en gang om måneden, og fyld op bagefter.
5. Tilpas efter livet. Når der kommer et barn, et kæledyr eller ny medicin til, skal beredskabet følge med.

Vil du gå et skridt videre med lang holdbarhed, så se langtidsholdbar mad, madopbevaring og vores guide til opbevaring af nødmad.

Sikr selve huset

Et hjemmeberedskab er ikke kun det, der står på hylderne. Det er også et hus, der ikke selv bliver en fare, når strømmen går og stearinlysene bliver tændt.

Brand og kulilte

I en krise bruger folk flere stearinlys, flere varmekilder og mere improviseret madlavning. Det øger risikoen for brand og kulilteforgiftning. Sørg for røgalarmer på hver etage med friske batterier, en kuliltealarm hvis du har brændeovn, gasfyr eller overvejer en varmer, samt en brandslukker og et brandtæppe i køkkenet.

Vand udefra

SAMSIK beder dig kende din lokale risiko. Bor du tæt på kysten eller lavt, kan oversvømmelse ramme, og du bør vide, hvor du kan få sandsække. Har du kælder, er en lænsepumpe værd at overveje, og sandsække skal helst ligge klar, før vandet kommer. Læs beredskab ved oversvømmelse.

Strøm

Det enkleste strømberedskab er powerbanks til telefonerne og batterier til lys og radio. Har nogen i huset brug for strøm til medicinsk udstyr, eller vil du kunne holde køleskabet eller en router kørende, er en powerstation det oplagte valg, fordi den kan bruges indendørs uden udstødning. Se forskellen i powerstation vs. nødgenerator.

Bilen er en del af hjemmeberedskabet

Har du bil, er den en ressource. SAMSIK nævner selv, at bilens FM-radio kan bruges til at modtage beredskabsmeddelelser. Bilen kan også oplade telefoner, så længe der er brændstof eller strøm på batteriet. Hold derfor tanken eller batteriet over halvt, og lad aldrig motoren køre i en lukket garage. SAMSIK anbefaler også, at du har overblik over dine transportmuligheder og følger Rejseplanen og Vejdirektoratets trafikinformation. Se bilberedskab for udstyr til bilen.

Planen: det, der ikke kan købes

Udstyr er halvdelen. Den anden halvdel er, at alle i huset ved, hvad de skal gøre.

• Alle ved, hvor beredskabet står.
• Vigtige numre står på en seddel på køleskabet, som SAMSIK anbefaler.
• I har aftalt, hvem der kigger til ældre naboer eller familie.
• Alle ved, at sirenen betyder: gå inden for og find nyheder på DR eller TV 2.
• Alle ved, at 1-1-2 kun er til akutte nødsituationer.
• I har en plan, hvis I skal forlade huset. Se evakueringsplan.

Ofte stillede spørgsmål om hjemmeberedskab

Relateret

• Prepping
• Prepping liste
• 72 timers beredskab
• Beredskab i lejlighed
• Familiepakker
• Byg din egen beredskabspakke