Evakueringsplan for husstanden: sådan laver du den

Hvorfor en plan, når vi har en taske?

En evakueringstaske løser spørgsmålet om, hvad I har med. En plan løser spørgsmålet om, hvad I gør. Det er i de første minutter, at uklarhed koster: to voksne, der begge tror, den anden henter børnene, en mobil, der ikke har forbindelse, eller en nabo, som ingen tænkte på.

SAMSIK anbefaler at skrive vigtige telefonnumre ned på papir, at tjekke om nogen i nabolaget eller omgangskredsen har brug for hjælp, og at lave aftaler med naboer, familie eller venner, hvis man bor afsides eller har brug for hjælp til transport. Den svenske myndighed for civilt forsvar anbefaler at tænke på forhånd over, hvad man vil tage med, at holde vigtige papirer, hvor hele familien kan finde dem, og at fortælle alle, også børn og ældre, at man måske skal kunne forlade hjemmet hurtigt. En evakueringsplan samler alt det på én side.

Trin for trin: lav jeres evakueringsplan

1. Kend jeres risici. Bor I lavt eller ved kysten, hvor oversvømmelse er mulig? Tæt på en virksomhed med farlige stoffer? I en etageejendom, hvor brand i opgangen er det mest sandsynlige? SAMSIK anbefaler, at du kender din lokale risiko. Kommunen og forsyningen kan oplyse om lokale forhold.
2. Vælg mødesteder. Et sted tæt på hjemmet, fx et bestemt træ eller hjørne, hvis I skal ud i en fart. Et sted uden for området, fx hos familie eller venner, hvis hele kvarteret skal tømmes.
3. Skriv kontakterne ned. Alle i husstanden, nære pårørende, en kontaktperson der bor et andet sted, læge, skole, institution, arbejdspladser og forsikring. På papir.
4. Fordel opgaverne. Hvem henter børnene? Hvem tager tasken? Hvem slukker gas og strøm og låser? Hvem tager dyrene?
5. Tænk på dem, der ikke kan selv. En ældre nabo, et familiemedlem med handicap, et barn, der er alene hjemme om eftermiddagen.
6. Planlæg transport. Hvilken transport er I afhængige af, og hvad er alternativet? Har I bil, hvem kører? Har I ikke, hvem kan I køre med?
7. Saml papirerne. Læg kopier af vigtige dokumenter og planen i evakueringstasken.
8. Øv. Gå planen igennem sammen, og prøv at forlade huset med tasken på tid.

Mødesteder: tæt på og langt væk

Den amerikanske beredskabsportal Ready.gov anbefaler at aftale et mødested, der er velkendt og let at finde, og at vide, hvordan man kontakter hinanden og finder sammen igen, hvis man bliver adskilt. To mødesteder dækker de fleste situationer:

Kontakter: når mobilen ikke virker

De fleste kan ikke huske mere end et par telefonnumre udenad. Hvis mobilen er flad, væk eller uden net, er en papirliste det eneste, der virker. SAMSIK anbefaler at skrive vigtige numre ned og hænge dem synligt, fx på køleskabet. Læg en kopi i hver evakueringstaske og i børnenes skoletasker.

• Alle i husstanden
• En kontaktperson, der bor et andet sted, og som alle kan melde sig til
• Nære pårørende
• Skole, institution og fritidsordning
• Arbejdspladser
• Læge og apotek
• Forsikringsselskab og policenummer
• Naboer
• Dyrlæge, hvis I har dyr

Ring kun 1-1-2 ved akut fare for liv eller helbred, så linjerne holdes fri. Hvis 1-1-2 ikke virker, vil myndighederne melde alternative kontaktmuligheder ud.

Hvem gør hvad?

Den svenske myndighed for civilt forsvar nævner fire ting, man skal gøre, når man forlader hjemmet: fortæl det til alle, hjælp dem der ikke kan pakke selv, sluk for gas og strøm, og lås døren. Fordel dem på navn i jeres plan.

Skriv jeres egne navne ind. Pointen med afløser-kolonnen er, at planen også virker, når én af jer er på arbejde eller bortrejst.

Naboer og pårørende

SAMSIK opfordrer til at tjekke, om nogen i nabolaget eller omgangskredsen har brug for hjælp. Det er ofte den del af planen, der gør den største forskel. En ældre nabo uden bil, en enlig forælder med små børn eller en person, der er afhængig af elektrisk udstyr, kan have svært ved at klare sig alene. Tal med dem i forvejen, byt telefonnumre, og aftal, hvem der kigger forbi.

Kæledyr

Dyr er en del af husstanden og en del af planen. Ready.gov nævner kæledyr som en af de ting, planen skal tage højde for. Hav transportbur eller snor klar ved tasken, foder og vand til et par dage, evt. medicin og vaccinationspapirer. Øv buret med katten i roligere tider, så det ikke er første gang, når det haster. Se vores side om transport af kæledyr.

Når beskeden kommer: tidslinje

Skabelon til jeres plan

Kopiér punkterne over på et stykke papir, udfyld dem, og hæng planen ved siden af telefonlisten.

• Vores risici: oversvømmelse, brand, kemikalier, andet
• Mødested tæt på hjemmet
• Mødested i lokalområdet
• Mødested uden for området
• Kontaktperson et andet sted, navn og nummer
• Hvem henter børnene, og hvem er afløser
• Hvem tager tasker, dyr og papirer
• Hvem tjekker på naboer og pårørende
• Transport: bil, cykel, kør med hvem
• Hvor tasker og papirer står
• Dato for sidste øvelse

Udstyret til planen finder du under evakuering: en færdig evakueringspakke, en bug-out-bag og vandtæt dokumentopbevaring.

Øv planen

Ready.gov anbefaler at øve planen med hele husstanden. Det behøver ikke være dramatisk. Sæt en tid en søndag, sig "nu øver vi", og se, hvor lang tid det tager at komme ud med tasker og dyr. Tal bagefter om, hvad der gik galt. Det er her, I opdager, at katten gemmer sig under sengen, at børnenes sko står i kælderen, eller at ingen kunne finde nøglen til bilen.

Bor I et sted med risiko for oversvømmelse, så læs også vores guide til beredskab ved oversvømmelse.

Ofte stillede spørgsmål

Relateret

• Evakuering
• Nødpakke til familien
• Beredskab til børn