Nødmad og langtidsholdbar mad til tre døgns beredskab

Hvad siger myndighederne om mad til en krise?

Den danske anbefaling er enkel: din husstand skal kunne klare sig selv i tre døgn, hvis strøm, vand eller forsyninger svigter. Det står i myndighedernes vejledning Forberedt på kriser, og Fødevarestyrelsen har lavet en konkret indkøbsliste til netop den madlomme. Pointen er ikke at bygge et bunkerlager. Det er at have nok mad i skabet til, at du ikke skal ud at handle midt i et stormvejr, en længere strømafbrydelse eller en situation, hvor butikkerne har lukket.

Myndighederne lægger vægt på tre ting. Maden skal kunne holde sig uden køleskab og fryser. Den skal helst kunne spises uden ovn eller komfur. Og det skal være mad, I normalt spiser, så I kan bruge af den i hverdagen og købe nyt hjem. Det sidste er det vigtigste, for et lager, ingen rører, ender med at blive gammelt.

Fødevarestyrelsens liste omregnet til kalorier

Fødevarestyrelsen oplister mængderne pr. person til tre døgn. Vi har slået hver vare op i Frida, den danske fødevaredatabank fra DTU Fødevareinstituttet, og regnet energiindholdet ud. Tallene er afrundede, og det præcise indhold varierer fra mærke til mærke.

Dertil kommer madolie, som listen også nævner. Rapsolie har 900 kcal pr. 100 g, så en enkelt spiseskefuld på cirka 10 g lægger omkring 90 kcal oveni. Det er den nemmeste måde at få flere kalorier ind i en kold ret.

Læg mærke til, at pasta og havregryn står for over halvdelen af energien. De kræver vand og helst varme. Hvis du ikke har et sikkert alternativ til komfuret, så byt en del af pastaen ud med mere knækbrød, nødder eller konserves, der kan spises direkte fra dåsen. Havregryn kan sagtens spises udblødt i koldt vand eller langtidsholdbar mælk.

Vælg den rigtige type nødmad

Der findes fem hovedtyper af mad, der holder sig uden køl. De dækker forskellige behov, og de fleste husstande klarer sig fint med de to første.

Sådan bygger du et madlager, der faktisk bliver brugt

1. Start med det, I spiser. Skriv jeres almindelige tørvarer og dåser ned. Det er dem, der skal være dobbelt af.
2. Regn med tre døgn pr. person. Brug tabellen ovenfor som målestok: cirka 2.000 til 2.500 kcal pr. voksen om dagen, mindre til små børn.
3. Vælg mad, der kan spises kold. Knækbrød, fisk på dåse, bønner, nødder og tørret frugt kræver hverken strøm eller gas.
4. Tænk på særlige behov. Fødevarestyrelsen nævner modermælkserstatning og babymad til børn under et år, ekstra bælgfrugter til vegetarer og opmærksomhed på allergener. Husk også foder til kæledyr.
5. Opbevar køligt, tørt og mørkt. Et køkkenskab er fint til uåbnede dåser og tørvarer. Se mere under madopbevaring.
6. Rotér. Sæt det nye bagerst og tag det ældste forrest. Vores guide til opbevaring af nødmad viser hvordan.

Når strømmen går: spis køleskabet først

Lageret i skabet er ikke det første, du skal spise. Fødevarestyrelsen anbefaler, at du starter med køleskabet og holder både køleskab og fryser lukket så meget som muligt. Fersk fisk og hakket kød er de mest følsomme varer. Delvist optøede kød- og fiskevarer kan stadig tilberedes og spises, så længe selve maden ikke har været over 5 °C. Er det koldt udenfor, under 10 °C, kan kølevarer stå ude i kort tid, hvis de er beskyttet mod skadedyr, hunde, katte og fugle.

Amerikanske fødevaremyndigheder bruger en tommelfingerregel om, at et lukket køleskab holder maden kold i cirka 4 timer, en fuld fryser i cirka 48 timer og en halvfuld fryser i cirka 24 timer. Læs hele planen i guiden mad uden strøm.

Vand hører med til madlageret

Mad og vand hænger sammen. Myndighederne regner med 3 liter pr. person i døgnet, i alt 9 liter til tre døgn, og det dækker både drikkevand og madlavning. Frysetørret mad og pasta trækker på det samme vandlager, så jo mere af maden der skal udblødes eller koges, desto mere vand skal du have. Fødevarestyrelsens tip er at koge pasta direkte i en spiseklar suppe, så du sparer vand. Se mere under vand og i guiden hvor meget vand skal man opbevare.

Frysetørret mad eller supermarkedsvarer?

Det er det spørgsmål, vi oftest får. Det korte svar: start med supermarkedet. Konserves og tørvarer er billige, I kender smagen, og de bliver spist i hverdagen. Frysetørret mad er et godt supplement, hvis du vil have varme, komplette måltider med meget lav vægt, eller hvis du bygger en 72-timers pakke eller en evakueringstaske. Nødrationer giver mening i bilen, i sommerhuset eller et sted, hvor ingen husker at rotere lageret, fordi producenterne angiver holdbarhed i mange år.

Tjekliste til madlageret

• Knækbrød eller anden tør brødvare
• Fisk på dåse, fx makrel i tomat eller tun
• Bønner, kikærter eller linser på dåse
• Dåsetomater og andre dåsegrøntsager
• Havregryn eller mysli
• Nødder, tørret frugt og lidt chokolade
• Langtidsholdbar mælk eller plantedrik
• Madolie
• Dåseåbner, der ikke kræver strøm
• Modermælkserstatning og babymad, hvis I har små børn

Ofte stillede spørgsmål

• Madopbevaring
• Stormkøkkener
• Vand
• 72-timers beredskab
• Prepping-liste