Prepping: hjemmeberedskab for en almindelig dansk familie

Hvad prepping betyder for en almindelig dansk familie

Ordet prepping lyder for mange som noget fra amerikanske tv-serier: kældre fulde af dåsemad, geværer og folk, der venter på verdens undergang. Dansk Sprognævn har registreret ordet "prepper" på dansk siden 2005, men den danske virkelighed i 2026 er langt mere jordnær. Når vi taler om prepping på BeredskabsShop.dk, mener vi det samme som myndighederne kalder hjemmeberedskab: at du og din husstand kan klare jer selv i tre døgn, hvis en krise rammer.

Det handler ikke om at overleve alene i skoven. Det handler om, at køleskabet, vandhanen, radiatoren og mobilnettet en dag kan holde op med at virke på samme tid, og at du så har det, der skal til, for at familien kan drikke, spise, holde varmen, få nyheder og passe på hinanden, indtil hjælpen og forsyningerne er tilbage.

Myndighederne formulerer pointen sådan: når du kan klare dig selv, hjælper du dem, der ikke kan. Hver husstand, der selv har vand, mad og en radio, er en husstand mindre, som beredskabet skal bruge tid på i de første kritiske døgn. Så kan kommunen, politiet og sundhedsvæsenet koncentrere sig om ældre, syge og andre, der har brug for hjælp med det samme.

Hvorfor myndighederne nu beder os om at forberede os

Danmark har haft beredskabsråd til borgerne før. I 1962 sendte Statsministeriet folderen "Hvis krigen kommer" ud til husstandene, og i 1983 udgav Civilforsvarsstyrelsen "Om at overleve". Efter den kolde krig forsvandt emnet stort set fra dagsordenen. Det ændrede sig for alvor efter Ruslands fuldskala invasion af Ukraine.

Den 17. juni 2024 lagde Beredskabsstyrelsen en ny tjekliste ud over de typer af varer, som hver husstand bør have. Anbefalingerne blev samlet under navnet "Forberedt på kriser" og er et fælles budskab fra 15 statslige myndigheder, blandt andre Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Energistyrelsen, Forsvarskommandoen og Danmarks Nationalbank. I dag ligger kampagnen hos Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, og folderen findes i en opdateret 2025-udgave på samsik.dk, også på engelsk og i en printvenlig version.

Budskabet er nået ud. I en Megafon-måling for SAMSIK fra december 2025 kendte 84 procent anbefalingen om at kunne klare sig i tre døgn, 65 procent svarede, at de var i gang med at forberede sig, og 86 procent forventede, at deres husstand i nogen grad kunne klare sig i en krise. Der er altså stadig en stor gruppe, som kender rådet, men ikke har fået det gjort. Det er den gruppe, denne side er skrevet til.

Trusselsbilledet, som myndighederne selv beskriver det

Det er vigtigt at holde fast i, hvad myndighederne faktisk siger, og hvad de ikke siger. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) offentliggjorde den 3. oktober 2025 en ikke-klassificeret vurdering af den hybride trussel mod Danmark. FE vurderer, at Rusland for øjeblikket fører en hybrid krig mod NATO og Vesten: sabotage, cyberangreb og påvirkning, der holdes under tærsklen for væbnet konflikt. FE vurderer det som meget sandsynligt, at den hybride trussel fra Rusland mod NATO vil stige i de kommende år.

Læg mærke til den sidste linje. FE vurderer ikke, at Danmark står over for et militært angreb. Det, der gør hjemmeberedskab relevant, er noget andet: angreb og hændelser, der rammer de forsyninger, vi tager for givet. FE nævner selv et konkret dansk eksempel. I december 2024 fik prorussiske hackere vandrør til at springe på et dansk vandværk, så nogle af værkets kunder kortvarigt stod uden vand. FE skriver også, at russiske statslige hackere forsøger at trænge ind i dansk og vestlig kritisk infrastruktur, og at en del af den aktivitet sandsynligvis har til formål at forberede destruktive cyberangreb, der kan udføres senere.

Dertil kommer de kriser, der intet har med sikkerhedspolitik at gøre: stormfloder, skybrud, snestorme og tekniske fejl. Den 28. april 2025 gik strømmen i hele Spanien og Portugal. ENTSO-E's ekspertpanel konkluderede i sin endelige rapport den 20. marts 2026, at strømsvigtet skyldtes et samspil af faktorer, blandt andet svingninger i nettet, huller i spændings- og reaktiv effektstyring og en kaskade af produktionsenheder, der koblede fra i Spanien. Det var ikke sabotage. Det var et moderne elnet, der faldt sammen på få minutter, og millioner af mennesker stod uden strøm, kortbetaling og trafiksignaler.

Sådan gør de andre nordiske lande

Danmark er ikke alene, og vi er heller ikke dem, der anbefaler mest. Det er nyttigt at se, hvad nabolandene gør, fordi det viser, at tre døgn er et minimum og ikke et loft.

Sverige: "Om krisen eller kriget kommer"

Den svenske regering præsenterede den 8. oktober 2024 en ny udgave af brochuren "Om krisen eller kriget kommer". Mellem den 18. og 29. november 2024 blev godt fem millioner eksemplarer sendt ud til alle svenske husstande. Brochuren lægger mere vægt på krig end 2018-udgaven og dækker flere områder, og svenskerne anbefales at kunne klare sig i omkring en uge.

Norge: en uge, og en brochure i postkassen

Det norske Direktorat for samfunnssikkerhet og beredskap (DSB) anbefaler, at så mange som muligt kan klare sig selv i en uge, hvis strøm, telenet og internet forsvinder. Tidligere var rådet tre døgn. Under "Egenberedskapsuka" fra 28. oktober til 3. november 2024 fik alle norske husstande brochuren "Slik bidrar du til Norges beredskap". DSB's måling bagefter viste, at 93 procent kendte anbefalingen, mens kun 49 procent havde drikkevand på lager. Selv i et land, hvor næsten alle kender rådet, er vandet altså det, der oftest mangler.

Finland: 72 timer som fast begreb

I Finland er "72 timer" et etableret begreb, drevet af redningsforbundet SPEK med støtte fra blandt andre Finsk Røde Kors og finansieret af Försörjningsberedskapscentralen. Husstande skal kunne klare sig selv i mindst tre døgn med mad, vand og medicin, og vide hvor de får pålidelig information, og hvordan de holder varmen i en bolig, der bliver koldere. Den 26. november 2024 lancerede de finske myndigheder desuden en samlet guide om forberedelse til forstyrrelser og kriser på Suomi.fi.

EU: mindst 72 timers selvforsyning

Den 26. marts 2025 præsenterede Europa-Kommissionen sin strategi for en "Preparedness Union". Under punktet befolkningens beredskab står, at EU vil udvikle retningslinjer, så befolkningen kan være selvforsynende i mindst 72 timer. Strategien bygger på et "all hazards"-princip: naturkatastrofer, pandemier, cyberangreb og geopolitiske kriser behandles under ét.

Hvad betyder det for dig? Tre døgn er det officielle danske minimum, og det er et fornuftigt sted at starte. Har du plads og overskud, er det ikke overdrevet at sigte efter en uge med vand og mad, som svenskerne og nordmændene gør. Det vigtigste er at komme i gang med de tre døgn først.

De kriser, et hjemmeberedskab faktisk dækker

Et godt hjemmeberedskab er ikke bygget til én bestemt katastrofe. Det er bygget til de konsekvenser, som næsten alle kriser har til fælles: ingen strøm, intet eller forurenet vand, ingen varme, ingen mobil eller internet, ingen kortbetaling og lukkede butikker. Det er derfor, de samme ting går igen i alle landes lister.

Det skal du have: myndighedernes liste i kort form

Den officielle anbefaling fra SAMSIK er overskuelig. Her er den i kort form. Den fulde, punkt-for-punkt-tjekliste med mængder pr. person finder du i vores prepping liste.

• Drikkevand: 3 liter pr. person pr. døgn, 9 liter pr. person til tre døgn. Husk dyrene.
• Mad til tre døgn, som kan holde sig uden køleskab og fryser og helst ikke skal i ovn eller på komfur.
• FM-radio på batteri, håndsving eller solcelle. Bilradioen kan også bruges.
• Nødvendig medicin til mindst tre døgn og en førstehjælpskasse.
• Lys: lommelygte, stearinlys, tændstikker og batterier.
• Varme: tæpper, dyner og varmt tøj.
• Strøm til telefonen: powerbank eller batteripakke.
• Hygiejne: toiletpapir, hånddesinfektion, vådservietter, bind og tamponer.
• Betaling: lidt mønter og småsedler og mindst ét fysisk betalingskort med en pinkode, du kan huske.
• Jodtabletter anbefales til personer under 40 år samt gravide og ammende, men må kun tages, når myndighederne siger det.

Sådan kommer du i gang uden at bruge en formue

Den mest almindelige fejl er at tro, at prepping kræver en stor indkøbsrunde på én gang. Det gør det ikke. Den billigste og mest holdbare strategi er at købe lidt ekstra af det, I allerede bruger, og så tilføje de få ting, de fleste hjem mangler: en nødradio, en powerbank, vanddunke og en reserve af lys.

1. Tæl hovederne. Skriv ned, hvor mange I er, inklusive babyer, ældre og dyr. Gang med 9 liter vand og tre døgns mad.
2. Start med vandet. Det er det, der oftest mangler. Køb flaskevand eller fyld fødevaregodkendte vanddunke med vand fra hanen.
3. Byg madlageret ind i hverdagen. Køb en ekstra dåse eller pakke, hver gang I handler, og brug det ældste først.
4. Sikr information. En nødradio med håndsving eller solcelle virker, når mobil og internet ikke gør.
5. Sikr strøm og lys. En opladet powerbank pr. person med telefon og en lommelygte eller pandelampe pr. person.
6. Tænk varme og hygiejne. Tæpper og soveposer, toiletposer til et toilet uden vand, hånddesinfektion.
7. Lav en plan. Vigtige numre på papir på køleskabet, aftaler med naboer og familie og en idé om, hvad I gør, hvis I skal forlade hjemmet.

Forskellige husstande, forskellige behov

Den officielle liste er et fælles minimum. Men en studerende i et kollegieværelse, en barnefamilie i parcelhus og et ældre par i en lejlighed på fjerde sal har vidt forskellige behov. Vi har derfor lavet en side til hver situation:

• Bor I i hus, så starter I på beredskab i hjemmet.
• Bor du i lejlighed uden have og med lille opbevaringsplads, så læs beredskab i lejlighed, som også dækker affaldsskakter, elevatorer og fjernvarme.
• Har I børn, så hjælper beredskab til børn med både bleer og modermælkserstatning og med, hvordan man taler med børn om kriser.
• Vil I se, hvordan tre døgn uden strøm og vand rent faktisk forløber, så følg tidslinjen i 72 timers beredskab.

Alt om prepping på BeredskabsShop.dk

Her er alle vores sider om prepping og hjemmeberedskab for forskellige husstande.

Udstyr til hjemmeberedskabet

Når planen er på plads, er det her, du finder udstyret. Hver kategori har sin egen guide til, hvad du skal vælge, og hvad du kan springe over.

Fem myter om prepping

Ofte stillede spørgsmål om prepping

Relateret

• Prepping liste
• 72 timers beredskab
• Strømsvigt
• Hvad skal en nødpakke indeholde
• 72-timers pakker
• Alle guides