Regntøj til beredskab: vandsøjle, åndbarhed og EN 343 forklaret

Hvorfor regntøj er beredskabsudstyr

Danske kriser er ofte våde. Storme, stormfloder og skybrud sker i regn og blæst, og efter dem skal der ryddes op, lægges sandsække og hentes vand. Vådt tøj isolerer dårligt, og vind på vådt tøj køler kroppen hurtigt. Lex.dk beskriver, at man er nedkølet, når kernetemperaturen er under 35 °C, og at ældre er særligt udsatte. Godt regntøj er derfor ikke bare komfort. Det er det yderste lag i lag-på-lag-princippet, der holder resten af tøjet tørt og varmt.

Vandsøjle: hvad betyder tallet?

Vandtæthed angives som vandsøjle i millimeter eller som tryk i pascal. Tallet fortæller, hvor høj en søjle vand stoffet kan bære, før vandet presses igennem. Testinstituttet SATRA oplyser, at 1.000 pascal svarer til cirka 102 millimeter vandsøjle. Jo højere tal, jo tættere er stoffet.

I praksis presses vandet gennem stoffet, når der er tryk på: når du sidder på en våd bænk, knæler i vådt græs, eller en rygsæk trykker remmene ned i skuldrene. Derfor kan en jakke, der holder i almindelig regn, lække på skuldrene under en tung taske.

EN 343: den europæiske standard for regntøj

EN 343 er den europæiske standard for beskyttelsesbeklædning mod regn. Den seneste udgave er fra 2019 og har fire klasser for vandtæthed og fire klasser for åndbarhed. Standarden tester ikke kun stoffet som nyt, men også efter forbehandling som vask, og den tester sømmene. Det gør klasserne mere krævende, end tallene ser ud til.

Krav ifølge SATRA. Vandsøjle omregnet med SATRAs tal: 1.000 Pa er ca. 102 mm.

Mange friluftsmærker oplyser i stedet en vandsøjle i millimeter for stoffet alene. Det tal kan ikke sammenlignes direkte med EN 343-klasserne, fordi standarden også stiller krav efter vask og til sømmene. Står der både EN 343 og en klasse på mærket, ved du, hvad du får.

Åndbarhed: hvorfor du kan blive våd indefra

Når du arbejder, sveder du. Er regntøjet helt tæt, bliver sveden inde, og du bliver våd indefra. Åndbart regntøj lader vanddamp slippe ud, mens regnen holdes ude. Åndbarhed måles som vanddampmodstand, Ret, efter metoden i ISO 11092, en opvarmet plade, der sveder. Jo lavere Ret, jo bedre ånder tøjet. EN 343 inddeler åndbarhed i fire klasser, hvor den højeste er bedst, og standarden har et tillæg med vejledning om, hvor længe man kan bære tøjet.

Sådan vælger du regntøj til beredskab

1. Jakke og bukser. Bukser glemmes ofte, men er vigtige, når du knæler, lægger sandsække eller går i højt græs.
2. Tapede sømme. Sømme er det sted, vand oftest trænger ind.
3. Hætte, der kan strammes. Den skal følge hovedet, når du drejer det.
4. Størrelse til lag under. Der skal være plads til fleece eller termotøj.
5. Synlighed. Reflekser eller lysende farver gør dig synlig i mørke og dårligt vejr.
6. Mærkning. EN 343 med klasse, eller en oplyst vandsøjle og Ret-værdi fra producenten.

Vedligehold

• Vask efter producentens anvisning. Snavs og fedt nedsætter åndbarheden
• Genimprægnér yderstoffet, når vandet ikke længere preller af
• Opbevar tørt og løst, ikke sammenpresset i årevis
• Tjek lynlåse og tape i sømme en gang om året

Ofte stillede spørgsmål

• Beklædning
• Regnponchoer
• Termoundertøj
• Sandsække
• Beredskab ved oversvømmelse
• Nødrygsække