Beredskab i lejlighed: tre døgn uden have og med lidt plads

Lejligheden er et godt sted at klare en krise

Mange, der bor i lejlighed, tror, at hjemmeberedskab kræver kælder, skur og garage. Det er ikke rigtigt. Myndighedernes anbefaling er den samme for alle husstande: at kunne klare sig selv i tre døgn. Og lejligheden har faktisk fordele. Den er omgivet af andre varme lejligheder og holder derfor bedre på varmen end et fritliggende hus. Der er naboer tæt på, som kan hjælpe hinanden. Og den er typisk mindre, så det er hurtigere at samle familien i ét rum.

Udfordringerne er til gengæld nogle andre end i et hus. Pladsen er lille, der er ingen have at lave mad i, toilettet er koblet på et fælles system, og bygningen afhænger af strøm til elevator, varmeanlæg og måske vandtryk. Bolius fandt i sin gennemgang af danskernes beredskab, at folk uden skur, garage, kælder eller loft er den største gruppe, der endnu ikke har gjort noget konkret. Denne side er til dem.

Hvor meget plads fylder tre døgn

Det fylder mindre, end man tror. For én voksen er det 9 liter vand, mad til tre døgn, en radio, en lygte, en powerbank, medicin og lidt hygiejne. Vandet er det, der fylder mest. Resten kan stå i en kasse på størrelse med en skotøjsæske eller to.

Pladstricks, der virker

• Under sengen: Flade dunke og kasser med låg passer under de fleste senge og står mørkt og køligt.
• Øverst i skabet: Hylden over tøjet er glemt plads til lys, batterier, hygiejne og tæpper.
• Sammenfoldelige beholdere: Vandposer og foldbare dunke fylder næsten intet tomme og kan fyldes, når der varsles uvejr. Men de erstatter ikke et fast lager.
• Køkkenskabet: Bolius foreslår at rydde et køkkenskab for gamle skåle og bøtter. Det er nok til tre døgns mad til en lille husstand.
• Pulterrum og fælleslokaler: Bolius foreslår også at se på fællesarealer. Spørg boligforeningen, om der må stå vand og ekstra mad i pulterrummet.
• Hverdagsmad: Det bedste lager er det, du alligevel bruger. Køb to af det, du plejer, og brug det ældste først.

Toilettet: affaldsskakten er forbudt område

Når vandet forsvinder, eller når kloaksystemet ikke kan tage imod, kan du ikke skylle ud. I en etageejendom er det ekstra vigtigt, fordi man deler afløb. Myndighedernes anvisning er konkret:

1. Brug solide restaffaldsposer i toiletkummen eller en spand. Hav poser klar.
2. Læg toiletpapir eller et hygiejnebind i posen, så det suger væske.
3. Luk posen tæt. Dobbeltpose gerne.
4. Brug ikke affaldsskakten. SAMSIK skriver direkte, at bor du i en opgang med affaldsskakt, skal du ikke bruge skakten. Bær posen ned i containeren.
5. Vask hænder med sæbe, eller brug håndsprit.
6. Følg lokale retningslinjer fra kommunen og forsyningsselskabet.

Grunden til skakt-reglen er enkel: en tynd pose, der falder flere etager ned i en skakt, kan sprænge, og affaldet bliver liggende i en fælles skakt i dagevis. Færdige toiletposer med absorberende granulat er mere robuste og binder lugt. Et nødtoilet kan stå i bryggers eller badeværelse og er rart, hvis toilettet ikke må bruges. Hav også håndsprit og vådservietter, så drikkevandet ikke går til vask.

Elevatoren stopper

Ved strømsvigt stopper elevatoren. Det har to konsekvenser, som er værd at tænke igennem på forhånd.

For det første kan nogen sidde fast. Hvis du sidder fast, så brug elevatorens alarmknap, og forsøg ikke selv at åbne dørene og kravle ud. Hvis du hører nogen sidde fast, så kontakt elevatorfirmaet eller viceværten. 1-1-2 er kun til akutte nødsituationer, fx hvis personen får det dårligt.

For det andet bliver de øverste etager pludselig svære at komme til og fra for ældre, gangbesværede og familier med barnevogn. Bolius nævner, at for den, der er afhængig af en elevator, kan det give mening at tænke strøm og hjælp ind i beredskabet. I praksis betyder det:

• Har du svært ved trapper, så hav et beredskab, der rækker længere, så du ikke skal ned og handle.
• Aftal med en nabo eller familie, hvem der kan bære vand og mad op.
• Har du medicinsk udstyr, der kræver strøm, så tal med din læge eller kommunen om en plan, og overvej en powerstation, som kan bruges indendørs.
• Kend trappevejen i mørke. En pandelampe giver frie hænder til gelænderet og indkøbsposerne.

Fjernvarme og vandtryk: bygningen har brug for strøm

De fleste lejligheder i Danmark er opvarmet med fjernvarme. Det varme vand skal pumpes rundt, både fra værket og i ejendommens eget varmeanlæg, og cirkulationspumper kører på strøm. Ved et længere strømsvigt kan radiatorerne derfor blive kolde, selv om fjernvarmeværket selv kører. Spørg din vicevært eller boligforening, hvordan jeres anlæg reagerer på strømsvigt.

På samme måde har nogle høje ejendomme en trykforøgerpumpe, der sørger for vandtryk til de øverste etager. Står pumpen stille, kan de øverste etager miste vandet før de nederste. Det er endnu en grund til at have drikkevand på lager, selv om vandværket stadig leverer.

Sådan holder du varmen i en lejlighed

SAMSIK's råd er tæpper, dyner og varmt tøj, og at samle sig i ét rum. I en lejlighed er det rum ofte det, der har færrest ydervægge og ligger mod andre lejligheder.

• Luk døre til de rum, I ikke bruger, og træk gardinerne for om natten.
• Tag tøj på i lag, og brug termotøj og uldsokker.
• Sov i soveposer under dynen.
• Nødtæpper og håndvarmere fylder næsten intet.
• Stearinlys på fast underlag, væk fra gardiner, og aldrig uden opsyn.

Mad uden have og uden komfur

I et hus kan man koge vand på et stormkøkken i haven. Det kan man sjældent i en lejlighed. Derfor er SAMSIK's råd om mad, der ikke skal i ovn eller på komfur, ekstra relevant her: konserves, knækbrød, havregryn med koldt vand, nødder, tørret frugt, peanutbutter og kiks. Vil du kunne koge vand, så brug et stormkøkken i gården eller på en åben altan, hvis ejendommens husorden tillader det, og aldrig indenfor.

Frysetørret mad er let og fylder lidt, men kræver varmt vand for at smage bedst. Konserves kan spises kolde. Til en lille lejlighed er en blanding typisk det bedste. Læs mere i mad uden strøm.

Opgangen som fællesskab

Det stærkeste beredskab i en etageejendom er ikke det, der står i hver lejlighed, men samarbejdet mellem dem. SAMSIK anbefaler at være opmærksom på, om naboer og familie har brug for hjælp, og at skrive vigtige numre ned på en seddel.

1. Lav en opgangsliste. Navn, lejlighed og telefonnummer på dem, der vil være med. Print den og hæng den på indersiden af hver hoveddør.
2. Find dem, der har brug for hjælp. Ældre, gangbesværede, enlige med småbørn.
3. Fordel opgaverne. Hvem har radio, hvem har ekstra vand, hvem kan bære op ad trappen.
4. Tal med viceværten eller bestyrelsen. Hvordan reagerer varmeanlæg, vandtryk og dørtelefoner ved strømsvigt, og må der stå vand i pulterrummene.
5. Mød hinanden én gang. Det er langt nemmere at banke på hos en nabo, man har hilst på.

Den korte liste til lejligheden

Her er myndighedernes anbefaling, tilpasset lejligheden. Den fulde tjekliste med mængder finder du i vores prepping liste.

• 9 liter vand pr. person i dunke under sengen eller i skabet
• Mad til tre døgn, der ikke skal tilberedes
• En nødradio med FM og håndsving eller solcelle
• En powerbank pr. telefon
• Lommelygte eller pandelampe og batterier
• Medicin til mindst tre døgn og en førstehjælpskasse
• Solide affaldsposer eller toiletposer og en spand
• Tæpper, soveposer og varmt tøj
• Kontanter i mønter og småsedler og et fysisk betalingskort
• Opgangsliste og vigtige numre på papir

Ofte stillede spørgsmål om beredskab i lejlighed

Relateret

• Prepping
• Beredskab i hjemmet
• 72 timers beredskab
• Prepping liste
• Hygiejne
• Strømsvigt