Vandbarrierer: sådan holder du vandet ude af huset

Hvad en vandbarriere kan, og hvad den ikke kan

Vand finder ind i et hus ad flere veje. Det kan løbe ind over terræn gennem døre, kældernedgange, lyskasser og lave vinduer. Det kan presses op gennem gulvafløbet, når kloakken er overbelastet. Og det kan sive ind gennem vægge og gulv, når grundvandet står højt. En vandbarriere løser kun det første problem: vand, der kommer ind over terræn.

Det er vigtigt at vide, før du køber. Har du tidligere haft vand i kælderen, så find ud af, hvor det kom fra. Kom det op gennem gulvafløbet, hjælper en barriere foran døren ikke, og løsningen er et højvandslukke eller tilbageløbsstop. Kom det ned ad kældertrappen eller ind gennem et vindue, er en barriere den rigtige løsning.

Oversvømmelsens type betyder også noget. Ved stormflod får du ofte et til flere døgns varsel, så der er tid til at sætte barrierer op. Ved skybrud er varslet kort, og barrieren skal enten være fast monteret eller kunne sættes op på få minutter. Se forskellene på oversvømmelse.

Typer af vandbarrierer

Sandsække har deres egen side med fyldning og placering. Se sandsække. Her ser vi på alternativerne og på, hvordan du vælger mellem dem.

Vandfyldte rør og mobile barrierer

Miljøstyrelsen beskriver water-tubes som rør af armeret plast, der fyldes med vand, sand eller luft og lægges som en barriere mod indtrængende vand. De er hurtigere at lægge ud over en lang strækning end sandsække. Men styrelsen skriver også, at water-tubes og mobile barrierer i plast kun tåler bølgepåvirkning i begrænset omfang. Hvor bølgerne er kraftige, for eksempel ved havne og kajer, anbefales betonelementer eller midlertidige højvandsvægge i stedet.

Det så man under stormfloden den 20. og 21. oktober 2023. Ifølge Lex.dk havde beredskabet lagt watertubes ud, men et par af dem brød sammen under det store pres, så vand flød ind i blandt andet Aabenraa og Fåborg. Det betyder ikke, at barriererne er ubrugelige. Det betyder, at en barriere skal vælges efter, hvor højt vandet kan komme, og om der kommer bølger.

For et almindeligt parcelhus handler det oftest om at beskytte en indkørsel, en garageport eller en terrassedør mod regnvand, der løber mod huset. Her er en mobil barriere eller et vandfyldt rør et reelt alternativ til sandsække, fordi den kan genbruges år efter år.

Plader af krydsfiner foran døre og vinduer

Den billigste barriere er ofte et par plader krydsfiner, der er skåret til på forhånd. Bolius anbefaler, at du skruer pladerne fast på ydersiden af åbningerne, hvis der tidligere er kommet vand ind gennem lukkede kældervinduer eller døre. Pladerne skal være så store, at de også dækker fugerne omkring vinduer og døre. Lave ventilationshuller kan dækkes på samme måde, men husk at fjerne pladerne igen, når faren er drevet over, så kælderen kan ånde.

1. Mål op. Mål hver udsat åbning, og læg en god margin til, så pladen dækker murværk og fuger hele vejen rundt.
2. Skær til og mærk. Skær pladerne til, og skriv på hver plade, hvilken åbning den hører til.
3. Forbor. Forbor hullerne, og læg skruer og en akku-skruemaskine sammen med pladerne.
4. Tætn kanten. En stribe tætningsliste eller en kraftig plastfolie bag pladen gør den tættere.
5. Opbevar tørt. Stil pladerne tørt og let tilgængeligt, ikke bagerst i kælderen, der skal beskyttes.

Faste løsninger: skot og opkanter

Bolius nævner et vandtæt skot nederst på dørene som en måde at hindre vandet i at komme ind. Et skot kan være fast monteret eller sættes i skinner, når der er varsel. Fordelen ved en fast løsning er, at den virker ved skybrud, hvor du ikke når at reagere. Til udvendige kældernedgange og lyskasser nævner Bolius opkanter, der hæver adgangen, så overfladevand ikke samler sig og løber ned.

Bolius anbefaler desuden at blokere alle åbninger, for eksempel ventilationsriste, åbninger til installationer og kattelemme. Det er de steder, man glemmer, og hvor vandet finder vej, når døren er tæt.

Sådan vælger du barriere

• Højde. Barrieren skal være højere end den vandstand, du kan forvente. Ved kysten kan Kystdirektoratets højvandsstatistik og din kommunes klimatilpasning give et fingerpeg.
• Varsel. Ved skybrud skal den være fast eller kunne sættes op på få minutter. Ved stormflod har du typisk mere tid.
• Hvem sætter den op. En barriere, der kræver to stærke voksne, hjælper ikke, hvis du er alene hjemme eller på ferie.
• Opbevaring. Mobile barrierer og pladerne skal kunne stå tørt og være lette at nå.
• Underlag. Fliser, asfalt og grus kræver forskellige løsninger. Tjek, hvad producenten skriver om underlaget.
• Kloak. Kommer vandet også op gennem afløbet, skal barrieren suppleres af et højvandslukke.

Barrieren som del af dit beredskab

En barriere er ét led. Det andet er at kunne få vand ud igen, hvis noget alligevel kommer ind. Det kræver en dykpumpe eller en lænsepumpe, og bagefter en affugter. En vandalarm i kælderen fortæller dig, at vandet er kommet ind, også når du sover eller er væk. Og læg vigtige papirer i en vandtæt pose, så de ikke står på kældergulvet.

Vigtigst: din sikkerhed går før huset. En barrikade må aldrig spærre din egen vej ud eller redningsfolkenes vej ind.

Ofte stillede spørgsmål

Relateret

• Oversvømmelse
• Sandsække
• Højvandslukker
• Vand i kælderen
• Vandpumper
• Presenninger