Frostvagt: hold kolde rum og vandrør over frysepunktet

Hvad gør en frostvagt?

Mange af de udsatte vandrør sidder i rum, ingen er i til daglig: pumpehuset, udhuset med vandhane, garagen, bryggerset mod nord eller kælderen under et anneks. Her er det ikke praktisk at holde 18 grader, men det er nødvendigt at holde temperaturen over frysepunktet. Det er frostvagtens job. Den bruger kun strøm, når det er koldt nok til at være farligt, og ellers står den stille.

Ordet frostvagt bruges om flere ting i butikkerne. Det er værd at kende forskel, før du køber, for de løser forskellige problemer.

Frostvagt-termostat

En frostvagt-termostat er en mellemstikdåse med en temperaturføler. Den sidder i stikkontakten, og kablet eller varmeapparatet sættes i den. Når føleren måler under den indstillede temperatur, slår den strømmen til. Når det er varmt nok igen, slår den fra.

Et eksempel er Ebecos Frostvakt Control, som ifølge producenten tænder ved plus 3 grader og slukker ved plus 5 grader. Den har en ekstern føler på et 3 meter langt følerkabel, så føleren kan placeres ved det kolde rør, mens selve termostaten sidder ved stikkontakten.

Fordelen er økonomi. Et frostsikringskabel, der står tændt fra november til marts, kører også de mange dage, hvor der ingen frost er. Med en termostat foran kører det kun, når det er nødvendigt.

Frostvagt-varmeapparat

Et lille elektrisk varmeapparat med termostat er den klassiske frostvagt i pumpehuse og udhuse. Termostaten stilles lavt, så rummet holdes lige over frysepunktet i stedet for at blive opvarmet til opholdstemperatur. Det holder både rør, vandhane, pumpe og fx maling på hylden frostfri.

Når du vælger, så se efter:

• En termostat, der kan stilles lavt, gerne med en markering for frostsikring
• En effekt, der passer til rummets størrelse og isolering
• Kapslingsklasse, der passer til fugtige rum, hvis rummet er fugtigt
• Vægmontering, så apparatet står fast og fri af gulv og ting
• Stikprop til en eksisterende jordet stikkontakt

Temperaturalarm

En termostat og et varmeapparat forebygger. En alarm fortæller dig, når forebyggelsen svigter, fx fordi en sikring er sprunget, eller nogen har slukket for varmen. Det er især nyttigt i rum, du ikke kommer i dagligt, og i en bolig, du er væk fra i længere tid.

Der findes enkle termometre med alarm, der bipper ved en lav temperatur, og trådløse følere, der sender besked til mobilen via wifi eller mobilnet. Nogle vandalarmer har også en temperaturføler, så samme apparat advarer både om frost og om vand på gulvet. Se vandalarmer.

Tænk over, hvordan alarmen kommunikerer, når strømmen går. En føler, der sender via husets wifi, tier, når routeren er uden strøm. En UPS til routeren eller en alarm med eget batteri og mobilforbindelse er mere robust.

Hvor skal frostvagten bruges?

1. Pumpehus og brønd. Her sidder pumpe og rør ofte i et lille, dårligt isoleret rum. En lille varmer med termostat er standardløsningen.
2. Udhus, garage og værksted med vand. Vandhane og rør skal enten holdes frostfri eller lukkes og tømmes for vinteren.
3. Bryggers og kælder mod nord. Rum, der bliver kolde i perioder, men hvor vandet skal kunne bruges hele vinteren.
4. Foran et frostsikringskabel. En termostat sparer strøm, fordi kablet kun kører ved frost.
5. Bolig, du er væk fra. Temperaturalarm, så du ved, om varmen virker. Sommerhuset har sine egne regler, se frostsikring af sommerhus.

Frostvagten og strømsvigt

Alle frostvagter, der giver varme, kræver strøm fra nettet. Ved et kort strømsvigt holder et isoleret rum varmen et stykke tid. Ved et langt strømsvigt i hård frost er den sikre løsning at lukke for vandet til det kolde rum og tømme rørene, så der ikke er noget, der kan fryse. Har du en vandhane i et udhus, så lær, hvor den indvendige afspærring sidder, før du får brug for den. Læs mere i guiden om strømsvigt.

Ofte stillede spørgsmål

Relateret

• Frostsikring af boligen
• Frostsikringskabler
• Rørisolering
• Vandalarmer
• UPS
• Varme