Førstehjælp i dit beredskab: kasse, forbindinger og viden

Hvorfor førstehjælp hører til i et kriseberedskab

De fleste tænker på vand, mad og en nødradio, når de læser myndighedernes råd om at kunne klare sig selv i tre døgn. Men i SAMSIK's vejledning "Forberedt på kriser" står førstehjælpskassen og medicinen side om side med vandet. Begrundelsen er enkel: i en krise kan det tage længere tid, før hjælpen kommer, og de små skader sker stadig. En kniv, der smutter, mens du skærer brød i halvmørke. En hånd, der bliver brændt på et stormkøkken. Et knæ, der bliver skrammet, da børnene leger i haven, mens strømmen er gået.

Under en længere krise er det også sandsynligt, at sundhedsvæsenet prioriterer de alvorligste tilfælde. Det betyder ikke, at du skal behandle alvorlige skader selv. Det betyder, at du bør kunne tage dig af de små ting, så de ikke bliver store, og vide hvornår du skal ringe 1-1-2.

Hvad myndighederne konkret anbefaler

SAMSIK skriver, at du skal sørge for at have nødvendig medicin til mindst tre døgn og en førstehjælpskasse. Om indholdet nævnes det, at en førstehjælpskasse fx kan indeholde plastre og forbindinger som kompresser, elastikbind og gazebind. Dertil anbefaler vejledningen sårrens og desinfektion. Det er en kort liste, og den er bevidst kort. Det er ikke meningen, at en almindelig husstand skal have et skadestuelager. Meningen er, at de mest almindelige skader kan dækkes, renses og holdes rene.

Vi har delt området op i fire kategorier, så du kan se, hvad der hører til hvor:

De fire grundprincipper i førstehjælp

Dansk Førstehjælpsråd, som fastlægger standarden for førstehjælpsundervisning i Danmark, beskriver førstehjælpens fire hovedpunkter sådan: skab sikkerhed, vurdér personen, tilkald hjælp og giv førstehjælp. Ved ulykker bruges ofte tre punkter: skab sikkerhed, giv førstehjælp og tilkald hjælp. Udstyret i din kasse understøtter især det første og det sidste punkt.

1. Skab sikkerhed. Stands faren, så hverken du eller andre kommer til skade. Det kan være at slukke for et gasblus, trække stikket ud eller tage engangshandsker på, før du rører ved blod.
2. Vurdér personen. Er personen vågen? Trækker vedkommende vejret normalt? Er der en kraftig blødning? Dansk Førstehjælpsråd bruger rækkefølgen M-ABC: massiv blødning, luftveje, vejrtrækning og cirkulation.
3. Tilkald hjælp. Ved livstruende tilstande ringer du 1-1-2. Ved mindre skader kan hjælpen være lægevagten, en pårørende eller en taxa til skadestuen. Dansk Førstehjælpsråd understreger, at det ikke altid betyder 1-1-2.
4. Giv førstehjælp. Det er altid bedre at gøre noget end ikke at gøre noget. En massiv blødning stoppes nemmest med direkte pres på det blødende sted med fingrene eller en knyttet hånd.

Tre skader, der bliver mere sandsynlige uden strøm

Når strømmen er væk, ændrer hverdagen sig, og det gør skaderne også. Tre situationer er værd at forberede sig på:

Ved brandsår gælder det, at 3. grads forbrændinger altid kræver 1-1-2, og at 2. grads forbrændinger større end ca. 5 til 7 cm, eller på hænder, fødder, lyske eller over et led, skal på skadestuen, ifølge Falck. Afkølingen kræver vand, også når vandforsyningen svigter. Det er en af grundene til, at SAMSIK anbefaler 9 liter vand pr. person til tre døgn.

Kulilte er den skade, du bedst forebygger. Brug aldrig grill, generator eller udendørs gasapparater indendørs, og sæt en kuliltealarm op, hvis du varmer op med brændeovn, gas eller petroleum.

Udstyr og viden: hvorfor du har brug for begge dele

En dyr førstehjælpskasse hjælper ikke meget, hvis ingen i huset ved, hvordan en trykforbinding lægges. Omvendt kan en person med et kursus improvisere meget med rene klude og tape. Derfor anbefaler vi, at du tænker på førstehjælp som to investeringer: udstyret, som du køber én gang og vedligeholder, og et kursus, som du genopfrisker.

Dansk Førstehjælpsråd anbefaler, at man genopfrisker sine færdigheder i førstehjælp hvert andet år, og at man vælger en godkendt kursusudbyder. Rådet fører en liste over godkendte udbydere. Dansk Røde Kors holder også kurser over hele landet og har en gratis førstehjælpsapp, så instruktionerne er ved hånden.

Sådan bygger du førstehjælpen ind i dine tre døgn

Førstehjælpen er ikke en isoleret kasse i skabet. Den hænger sammen med resten af dit beredskab. Uden strøm har du brug for lys til at se et sår: en pandelampe er bedre end en lommelygte, fordi du har begge hænder fri. Uden rindende vand skal du kunne rense et sår med sårrens eller rent drikkevand fra dit lager. Og hvis du må evakuere, skal en mindre version af kassen med i rygsækken.

Medicin: tre døgn og en liste på papir

SAMSIK anbefaler, at du har nødvendig medicin til mindst tre døgn. Det gælder især medicin, som du ikke kan undvære, fx ved kroniske sygdomme. Tal med din læge eller apoteket om, hvordan du sikrer en lille buffer, uden at medicinen bliver for gammel. Vi giver ingen råd om dosering eller valg af medicin: det er din læge og apoteket, der kender din situation.

Skriv desuden en medicinliste på papir med navn, styrke og hvem der ordinerer. Ved strømsvigt kan du ikke regne med at kunne slå op på telefonen. SAMSIK nævner jodtabletter særskilt: de anbefales til personer under 40 år samt gravide og ammende, og de må kun tages, når myndighederne siger det.

Tjekliste: førstehjælp i dit beredskab

• Førstehjælpskasse med plastre, kompresser, elastikbind og gazebind
• Sårrens og desinfektion
• Engangshandsker i flere størrelser
• Saks og tape til at fastgøre forbindinger
• Nødtæppe
• Nødvendig medicin til mindst tre døgn
• Medicinliste og vigtige telefonnumre på papir
• Pandelampe ved kassen
• Et kursus inden for de sidste to år
• Et lille sæt til bilen og nødrygsækken

Vedligeholdelse: kassen forældes stille og roligt

Sterile produkter som kompresser har en udløbsdato, fordi emballagen kun kan garantere steriliteten i en vis periode. Plastre mister klæbeevnen med alderen og ved varme, og engangshandsker kan blive skøre. Det er de samme erfaringer, der ligger bag den tyske norm for bilers førstehjælpsmateriel, hvor netop sterile produkter og plastre nævnes som dem, der skal holdes øje med. Gør det til en fast vane at tjekke kassen, fx når du tester dine røgalarmer. Så har du én dag om året, hvor sikkerheden i hjemmet bliver gået efter.

Brug også kassen. Hvis du tager et plaster, så skriv det på indkøbslisten med det samme. En halvtom kasse giver falsk tryghed.

Ofte stillede spørgsmål

Relateret

• Førstehjælpskasser
• Førstehjælp i bilen
• Førstehjælp til kæledyr
• Brandsikkerhed
• 72-timers beredskab
• Pandelamper
• Prepping-liste