Nødsignaler: fløjte, lys, spejl og SOS

Hvornår har man brug for nødsignaler?

I Danmark er det første svar altid telefonen. 1-1-2 er gratis, virker i hele EU og virker også uden taletid, oplyser Beredskabsstyrelsen. Men der er situationer, hvor telefonen ikke hjælper: batteriet er dødt, mobilnettet er nede efter en storm, du er kommet til skade i et område uden dækning, eller du er spærret inde et sted, hvor ingen ved, at du er. Så handler det om at blive set og hørt. Det er det, nødsignaler er til.

Signalerne nedenfor er internationalt kendte. Redningsfolk, sejlere, vandrere og mange andre genkender dem. Lær dem, og lær dem til børnene.

De vigtigste nødsignaler

SOS

SOS i morse er tre korte, tre lange og tre korte signaler sendt som én gruppe uden pause imellem bogstaverne. Det kan sendes med lysglimt eller lyd. Med en lygte: tænd kort tre gange, langt tre gange, kort tre gange. Hold en pause, og gentag. Mange lygter og nødradioer har en indbygget SOS-funktion, der blinker eller hyler i mønsteret automatisk. Det sparer kræfter og sikrer, at mønsteret er rigtigt.

Tre af noget

Tre af noget er et kendt nødsignal: tre fløjt, tre lysglimt, tre bål eller tre stenbunker i en trekant. Det er nemt at huske, også for børn, og nemt at lave med det, du har. Udendørs gælder myndighedernes almindelige regler om bål og brandfare, og indendørs må du aldrig tænde bål eller grill.

Bjergnødsignalet

Bjergnødsignalet blev indført i 1894 og er hurtigt blevet taget i brug i mange lande. Du giver seks signaler inden for et minut, holder et minuts pause og gentager, til hjælpen kommer. Den, der har hørt dig, svarer med tre signaler pr. minut. På den måde ved du, at du er blevet hørt. Det fungerer med fløjte, lygte og råb, men en fløjte holder længst.

Fløjten: det billigste stykke nødudstyr

En fløjte er lille, let, koster næsten ingenting og kræver hverken batterier eller kræfter. Den høres længere end din stemme, og du kan blive ved i timevis, hvor du ville blive hæs efter få minutter med råb. Derfor hører en fløjte til i hver nødrygsæk, hver 72-timers pakke og gerne i børnenes jakkelommer.

• Fløjte uden kugle. En kugle kan fryse fast eller sætte sig fast
• Kraftig, skarp tone
• Snor eller karabinhage, så den sidder fast
• Gerne i en farve, der er let at finde

Lys: lygte, pandelampe og blink

Om natten er lys det stærkeste signal. En lommelygte eller pandelampe med blink- eller SOS-funktion gør det nemt. En lygte i et vindue kan vise, at nogen er hjemme og har brug for hjælp. Husk reservebatterier: et signal, der går ud, hjælper ingen.

Signalspejlet

Et signalspejl sender et kraftigt glimt af sollys, som kan ses på lang afstand. Det virker kun i solskin, men så er det meget effektivt over for fly, helikoptere og skibe. Mange spejle har et sigtehul i midten. Hold spejlet tæt ved øjet, sigt mod målet gennem hullet, og vip spejlet, så lysplet og mål flugter. Øv dig, før du har brug for det.

Signaler med kroppen

Står du over for et fly eller en helikopter, så løft begge arme over hovedet, så du danner et Y. Det betyder ja, eller jeg har brug for hjælp. Én arm op og én ned, som et N, betyder nej. Til søs er det et kendt nødsignal langsomt og gentagne gange at løfte og sænke begge arme strakt ud til siden.

Sådan øver du det med familien

1. Lær SOS. Lad børnene blinke det med en lygte. Det er sjovt, og de husker det.
2. Giv alle en fløjte. Aftal, at tre fløjt betyder: kom og find mig.
3. Aftal et svar. Den, der hører signalet, svarer, så den anden ved, at hjælpen er på vej.
4. Øv på tur. Prøv bjergnødsignalet i skoven, og se, hvor langt det høres.
5. Gennemgå 1-1-2. Hvad siger man, når man ringer? Hvor er man? Hvad er der sket?

Ofte stillede spørgsmål

• Kommunikation
• Walkie-talkies
• Lommelygter
• Survival kits
• Bug out bags