Gasblus til beredskab og strømafbrydelse

Hvad er et gasblus?

Et gasblus er en brænder, der får gas fra en lille trykbeholder, en kartusche. Gassen er en flydende blanding af propan, butan og isobutan, som fordamper, når ventilen åbnes. Blusset er udviklet til friluftsliv, men det er også det mest udbredte kogeapparat i danske beredskabslagre, fordi det er lille, billigt i drift og kan stå i et skab, til du får brug for det.

Myndighedernes udgangspunkt er, at husstanden har mad til tre døgn, der helst kan spises uden ovn eller komfur. Gasblusset er altså ikke et krav, men det gør en stor forskel: det giver varm mad, kaffe og te, kogt vand til frysetørret mad og en smule normalitet, når huset bliver koldt.

De tre typer gasblus

Derudover findes bordkomfurer med kartusche og brændere til de større gasflasker. Dem dækker vi på siden om gasbrændere.

Kartuschen er lige så vigtig som blusset

De fleste friluftsblus bruger skruekartuscher med det standardiserede EN 417-gevind. Trangia beskriver deres gasbrændere netop som beregnet til kartuscher med propan, butan og/eller isobutan og EN 417-ventil. Fordelen er, at du kan skrue blusset af, når du er færdig, og at kartuscher fra forskellige producenter normalt passer. Kartuscher fås typisk med 100, 230 og 450 gram gas.

Gasblandingen afgør, hvordan blusset klarer kulde. Det er fysik: gassen skal fordampe for at komme ud af kartuschen, og hver gas har sit eget kogepunkt.

Appalachian Mountain Club forklarer, hvorfor en kartusche kan gå i stå, selv om den ikke er tom: propanen fordamper først, så den resterende gas bliver mere og mere butan, og trykket falder. Samtidig køler fordampningen selve kartuschen, så den kan blive koldere end luften omkring den. Rådet er at holde kartuschen varm før brug, fx inden for i huset, og eventuelt stille den i en lav skål med lidt vand under kogningen. Trangia nævner desuden særlige vintergasblandinger, der er beregnet til at virke ned til omkring minus 22 °C.

Sådan vælger du et gasblus

1. Hvor mange skal spise? Til én eller to personer rækker et topmonteret blus. Til en familie er et blus med slange og plads til en større gryde mere stabilt.
2. Hvilken kartusche? Vælg et blus til skruekartuscher med EN 417-gevind, så du har flest muligheder for at købe gas.
3. Regulering. Et blus, der kan skrues helt ned, kan lave grød og simre gryderet uden at brænde på.
4. Tænding. Piezotænding er praktisk, men kan svigte. Hav altid tændstikker eller lighter i kassen.
5. Vindbeskyttelse. Vind stjæler varmen. En vindskærm eller et stormkøkken sparer meget gas, men undgå at lukke kartuschen inde, så den bliver overophedet.
6. CE-mærkning. Gasapparater skal være CE-mærkede. Køb fra en forhandler, der kan dokumentere det.

Sikker brug under en strømafbrydelse

• Stil blusset på et plant, brandsikkert underlag med god afstand til gardiner og brændbart materiale.
• Skru kartuschen på, før du tænder, og tjek for lugt af gas. Lugter det, så skru af og tjek pakningen.
• Gå aldrig fra et tændt blus, og hold børn og dyr væk.
• Lad blusset køle helt af, før du skruer kartuschen af.
• Hav et brandtæppe og en kuliltealarm i nærheden.

Hvor meget gas skal du have?

Ingen kan give dig et præcist tal på forhånd, fordi forbruget afhænger af blus, gryde, låg, vind og temperatur. Den sikre metode er en test hjemme: fyld gryden med en liter koldt vand, læg låg på og kog op på fuld effekt. Vej kartuschen før og efter på en køkkenvægt. Så kender du forbruget pr. liter og kan regne ud, hvor mange kartuscher tre døgn kræver for din husstand. Læg en ekstra til, så du har reserve til at koge vand, hvis vandværket melder kogeanbefaling.

Ofte stillede spørgsmål

• Madlavning
• Gasflasker
• Stormkøkkener
• Kogegrej
• Mad uden strøm
• Frysetørret mad