Strømsvigt: sådan klarer du den første time, det første døgn og tre døgn

Først: er det kun dit hjem eller hele kvarteret?

Det første spørgsmål afgør alt det, der følger. Hvis kun din bolig er mørk, er det næsten altid noget i din egen installation: en sikring, der er sprunget, eller et HPFI-relæ, der har slået fra. Hvis gadelygterne og naboernes vinduer også er mørke, er der en fejl i elnettet, og så kan du ikke gøre andet end at vente klogt. Borger.dk anbefaler netop, at du starter med at tjekke, om det kun er din husstand, eller om hele ejendommen eller kvarteret er ramt.

1. Tjek eltavlen. Se efter et HPFI-relæ eller en automatsikring, der står i slået fra-position. Slår den straks fra igen, når du tænder, er der en fejl på et apparat eller en gruppe. Træk stikket ud af det, du sidst tændte, og prøv igen.
2. Kig ud ad vinduet. Har naboer og gadelys strøm? Så er fejlen hos dig. Er alt mørkt, er det nettet.
3. Find information. Tænd en FM-radio på batterier eller håndsving. DR sender meddelelser fra myndighederne, også hvis andre systemer er nede. Ved større afbrydelser kan du også følge med på Energinets hjemmeside, hvis du har dækning.
4. Kontakt de rigtige. Borger.dk henviser til, at du kontakter dit elselskab, hvis hele nærområdet er ramt. Kontaktoplysningerne står på din seneste elregning. Ring kun 1-1-2, hvis der er akut fare for liv, helbred eller ejendom.
5. Sluk følsomme apparater. Sluk eller træk stikket ud af computer, tv og andre følsomme apparater, så de ikke udsættes for spidser, når strømmen kommer tilbage. Lad én lampe stå tændt, så du kan se, når strømmen vender tilbage.

Den første time, det første døgn og tre døgn

De fleste strømsvigt i Danmark er korte. Men det er klogt at handle, som om det kan vare længere, fordi de rigtige valg i den første time gør resten lettere. Sådan kan du fordele indsatsen:

Tre døgn er ikke et tilfældigt tal. Det er myndighedernes anbefaling i 72-timers beredskabet: hvis du kan klare dig selv i tre døgn, kan myndighederne fokusere på dem, der har størst behov for hjælp. EU's strategi for en beredskabsunion fra 26. marts 2025 peger i samme retning med et mål om, at befolkningen kan være selvforsynende i mindst 72 timer.

Køleskab og fryser: hvad siger Fødevarestyrelsen?

Maden er det, mange bekymrer sig mest om, og det er også her, man kan gøre mest forkert ved at åbne lågen for at tjekke. Fødevarestyrelsens råd er enkle:

• Undgå at åbne køleskab og fryser, før det er nødvendigt. Så holder de bedre på kulden.
• Brug maden i køleskabet først. Frostvarerne holder længere.
• Letfordærvelige, delvist optøede frostvarer som kød og fisk kan tilberedes og spises, så længe temperaturen i maden ikke overstiger 5 °C.
• I den kolde årstid, under 10 °C, kan du opbevare kølevarer udendørs i en kortere periode, hvis de er beskyttet mod skadedyr, hunde, katte og fugle.
• Efter en kort afbrydelse på et par timer er de fleste madvarer sandsynligvis i orden, men nogle varer i køleskabet kan have taget skade og bør kasseres. Fersk fisk og hakket kød er mere udsatte end yoghurt og ost.
• Når strømmen er tilbage, skal køleskabet igen ned på højst 5 °C. Brug dine sanser: se, lugt og smag.

Fødevarestyrelsen giver ikke et fast antal timer for, hvor længe en fryser holder. Det afhænger af, hvor fyldt den er, hvor varmt rummet er, og hvor ofte lågen bliver åbnet. Et køkkentermometer er derfor en billig og meget konkret beredskabsting: så ved du, om maden er under 5 °C, i stedet for at gætte.

Hvordan håndteres et strømsvigt i det danske elnet?

Elsystemet i Danmark har to niveauer. Energinet driver transmissionsnettet, de store højspændingsforbindelser, og har ansvaret for, at systemet hænger sammen. De lokale netselskaber driver distributionsnettet, de kabler der går ud til din bolig. Langt de fleste afbrud sker i distributionsnettet: af de 30 minutter, en gennemsnitlig elkunde var uden strøm i 2023, kom 28,4 minutter fra distributionsnettene og 1,3 minutter fra transmissionsnettet. Energinet oplyser, at 2023 især blev trukket op af en stor hændelse under stormfloden i oktober.

Går det helt galt, og et større område mister forsyningen, har Energinet en genoprettelsesplan for transmissionsnettet. Planen beskriver, hvordan nettet sættes under spænding igen, hvordan frekvensen styres, og hvordan områder synkroniseres med resten af det europæiske net. Det tager tid, fordi det skal ske i en kontrolleret rækkefølge, så nettet ikke falder igen.

Det skete senest i stor skala i Danmark den 23. september 2003. Et udfald på et svensk kernekraftværk og en fejl i en koblingsstation i Sydsverige fik spændingen til at bryde sammen, og klokken 12.37 var Østdanmark og Sydsverige mørkt. Bornholm var helt tilbage omkring klokken 16, og de sidste forbrugere på Sjælland fik strøm klokken 19.05. Det er en god målestok: selv i et robust system kan et stort strømsvigt vare en arbejdsdag eller mere.

Et rigtigt eksempel: blackouten i Spanien og Portugal 28. april 2025

Klokken 12.33 den 28. april 2025 gik strømmen i hele det spanske og portugisiske fastland. Ifølge ENTSO-E, sammenslutningen af europæiske transmissionsselskaber, mistede de to landes elsystemer synkronismen med resten af det europæiske net klokken 12.33.19. Et mindre område i Sydvestfrankrig nær grænsen blev også kortvarigt berørt.

ENTSO-E's ekspertpanel offentliggjorde en faktuel rapport 3. oktober 2025 og den endelige rapport 20. marts 2026. Konklusionen er, at der ikke var én enkelt årsag, men et samspil: svingninger i nettet, huller i spændings- og reaktiv effektstyring, forskellig praksis for spændingsregulering og en kæde af produktionsanlæg i Spanien, der koblede fra eller skruede hurtigt ned. Ifølge fagmediet pv magazine faldt over 2,5 GW produktion ud, og den endelige rapport indeholder 22 anbefalinger.

For en almindelig husstand er lektien ikke teknikken, men konsekvensen: et moderne europæisk elnet kan gå ned på sekunder, og det sker uden varsel. SAMSIK skriver, at telefonnet og internet kan blive påvirket eller gå ned ved større eller længerevarende strømafbrydelser. Derfor er en radio, der ikke afhænger af mobilnettet, og lidt kontanter i skuffen ikke gammeldags. Det er det, der virker, når det andet ikke gør.

Hvilken nødstrøm giver mening i et strømsvigt?

Strøm i et strømsvigt handler om at prioritere. Mobilen, radioen og lyset kræver meget lidt. Køleskab, fryser og varme kræver meget. Det er derfor, de tre typer nødstrøm løser forskellige opgaver:

Til de fleste husstande er rækkefølgen klar: en eller to powerbanks på 20.000 mAh og en nødradio først. Har du brug for at holde en router, en CPAP-maskine eller et køleskab kørende, er næste skridt en powerstation. Vores sammenligning af powerstation og nødgenerator forklarer, hvornår en generator giver mening.

Sikkerhed: det farligste ved et strømsvigt er de forkerte løsninger

• Stearinlys på et fast underlag, væk fra gardiner, og aldrig uden opsyn.
• Brug batterilys som førstevalg. En pandelampe frigør begge hænder.
• Træk ikke en forlængerledning fra en generator ind i huset gennem et vindue, der så ikke kan lukkes, og slut aldrig en generator til husets faste installation uden en autoriseret elinstallatør.
• Hold dig varm med tøj, tæpper og dyner. Se guiden til varme uden strøm.

Ofte stillede spørgsmål om strømsvigt

• Nødstrøm
• Powerbanks
• Powerstations
• Nødradioer
• Lommelygter
• Prepping-liste