BeredskabsShop.dk
Phishing: sådan genkender du falske mails og sms'er
Kort svar
Phishing er falske mails og sms'er, der udgiver sig for at være fra din bank, PostNord, MitID eller en myndighed for at få dit kodeord, dine kortdata eller dit CPR-nummer. Kendetegnene er en anmodning om personlige oplysninger, en kort frist, et link eller en afsender der ikke passer, og en afsender du ikke har noget med at gøre. Klik ikke på linket, men gå selv ind på afsenderens hovedside.
Skrevet af BeredskabsShop.dk-redaktionenOpdateret 25.10.2026Siden indeholder reklamelinksKøber du noget via et link på siden, kan vi modtage en provision fra butikken. Det koster ikke dig noget ekstra og påvirker ikke, hvad vi anbefaler.
Hvad er phishing?
Phishing er falske mails og beskeder, der udgiver sig for at komme fra en afsender, du stoler på: din bank, PostNord, MitID, Skattestyrelsen eller en streamingtjeneste. Målet er at få dig til at klikke på et link og indtaste et kodeord, dine kortoplysninger eller dit CPR-nummer på en falsk side, eller at godkende noget i MitID-appen. Når det sker via sms eller Messenger, kaldes det ofte smishing. Mekanismen er den samme.
Denne side handler om mail og sms. Opkald og falske bankrådgivere er beskrevet under digital svindel, og forsøg på at få fat i dit MitID har deres egen side om MitID-svindel.
Seks tegn på en falsk mail eller sms
Sikkerdigital.dk, den fælles offentlige side om digital sikkerhed, peger på de samme kendetegn for mail og sms. Gå listen igennem, før du klikker:
- Den beder om personlige oplysninger. Du skal aldrig sende bankkontonummer, personnummer eller kodeord over mail eller sms.
- Der er travlt. Et abonnement bliver lukket, eller en konto spærret, hvis du ikke reagerer inden for 24 timer.
- Linket ser forkert ud. Et bogstav mangler i domænet, linket er langt og fyldt med mærkelige tegn, eller navnet i linket passer ikke til afsenderen.
- Afsenderadressen passer ikke. Mailadressen stemmer ikke overens med afsenderens navn eller er lang og indviklet.
- Du har ikke noget med afsenderen at gøre. En besked om en overførsel fra en bank, du ikke er kunde i, eller en præmie fra en konkurrence, du aldrig har deltaget i.
- Sproget halter. Dårlig oversættelse og stavefejl, som en professionel afsender ikke ville sende ud. Men det er det tegn, du mindst kan regne med, fordi oversættelsesværktøjer bliver bedre.
Eksempler, der går igen
Sikkerdigital.dk bruger disse eksempler på falske beskeder. Kender du historien, genkender du den næste gang:
| Historien | Hvad de vil have | Hvorfor den virker |
|---|---|---|
| PostNord: der mangler restporto på din pakke | Kortoplysninger på en falsk betalingsside | Mange venter på en pakke, og beløbet er lille |
| MitID holder op med at virke, hvis du ikke opdaterer dine oplysninger | Dit bruger-ID og en godkendelse i MitID-appen | Frygten for at blive lukket ude af alt digitalt |
| En besked, der udgiver sig for at være fra Digitaliseringsstyrelsen, med navnet stavet forkert og et link, der ikke passer | Login eller persondata | Myndighedsnavnet giver troværdighed |
| Dit abonnement stopper inden for 24 timer, opdatér kortet | Kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre | Tidspres gør, at man ikke tjekker afsenderen |
Sådan tjekker du et link uden at klikke
- Se på domænet, ikke på teksten. Teksten i en mail kan sige hvad som helst. På en computer kan du holde musen over linket og se den rigtige adresse nederst i browseren. På telefonen kan du holde fingeren på linket for at se adressen.
- Læs domænet bagfra. Det, der står lige før .dk eller .com, er det domæne, du lander på. I en adresse som mitid.dk.opdatering-konto.com er domænet opdatering-konto.com, ikke mitid.dk.
- Gå selv til hovedsiden. Sikkerdigital.dk og politiet anbefaler begge at bruge adressefeltet i browseren eller afsenderens egen app i stedet for linket. Myndigheder linker typisk til hovedsider som borger.dk, politi.dk og e-boks.dk, ikke direkte til en loginside.
- Er du i tvivl, så slet den. En ægte besked fra banken eller det offentlige ligger også i netbanken eller i Digital Post, når du selv logger ind.
Afsendernavnet kan forfalskes. Sikkerdigital.dk skriver, at en falsk sms kan dukke op i samme tråd som ægte beskeder fra for eksempel MitID eller Digital Post. At en besked står mellem ægte beskeder, beviser ikke, at den er ægte.
Hvis du har klikket
At klikke er ikke det samme som at være snydt. Det afgørende er, hvad du har indtastet eller godkendt.
| Hvad skete der | Gør dette nu |
|---|---|
| Du klikkede, men indtastede intet | Luk siden. Hold din computer og telefon opdateret, og kør en scanning med dit antivirusprogram, hvis du har hentet en fil |
| Du indtastede et kodeord | Skift det med det samme, også alle steder hvor du har brugt det samme kodeord, og slå to-trins-login til |
| Du indtastede kortoplysninger | Spær kortet i netbanken eller ring til banken eller Nets, og gør indsigelse mod ukendte betalinger |
| Du godkendte noget i MitID-appen eller delte en kode | Spær dit MitID på mitid.dk eller ring til MitID-support på 33 98 00 10 |
| Du gav dit CPR-nummer | Opret en kreditadvarsel på borger.dk og anmeld det til politiet |
Er du i tvivl, så ring til Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37. Mister du penge eller oplysninger, så følg trinene under identitetstyveri.
Gør phishing mindre farlig
Du kan ikke stoppe phishing-mails i at komme, men du kan gøre dem næsten ufarlige:
- Unikke kodeord. Bruger du det samme kodeord flere steder, giver ét lækket kodeord adgang til resten. En password manager gør det realistisk at have et unikt kodeord til hver tjeneste.
- To-trins-login. Sikkerdigital.dk anbefaler to-trins-login, hvor det er muligt. Så skal svindleren også have fat i din telefon.
- Sikkerhedsnøgler og passkeys. FIDO Alliance beskriver passkeys som phishing-resistente, fordi de er knyttet til den konkrete tjeneste. En falsk side har intet at fange. Læs mere om sikkerhedsnøgler.
Ingen af delene beskytter dig mod at blive lokket til selv at overføre penge eller godkende noget i MitID. Det klarer kun vanen: stop op, og find selv afsenderen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på phishing og smishing?
Phishing er det overordnede navn for falske henvendelser, der skal lokke oplysninger ud af dig. Smishing er phishing via sms, og vishing er det samme via telefonopkald.
Er det farligt bare at åbne en phishing-mail?
Det farlige er at klikke på links, hente vedhæftede filer og indtaste oplysninger. Slet mailen, og gå selv til afsenderens hovedside, hvis du er i tvivl.
Hvordan ser jeg aktuelle phishing-forsøg?
Sikkerdigital.dk henviser til appen Mit digitale selvforsvar, som Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden har udviklet.
Skal jeg anmelde en phishing-mail, jeg ikke har reageret på?
Har du ikke givet noget fra dig, er det nok at slette den. Har nogen forsøgt at få dit MitID, dine kortdata eller personoplysninger, kan du anmelde det til politiet, som nævner netop dette blandt det, man kan anmelde digitalt.