Trusselsniveau i Danmark: terror, sabotage, cyber og krig

Trusselsniveau i Danmark 4 Vores samlede niveauSkærpet4 af 5: det højeste niveau blandt truslerne her Myndighedernes seneste niveauer pr. 26. oktober 2026 TerrorPET, maj 2026Alvorlig Russisk sabotagePET, sep. 2026Høj Destruktive cyberangrebSAMSIK, sep. 2026Høj Militært angreb på DanmarkFE, okt. 2025Ingen Se hvad niveauerne betyder

Vores samlede niveau: 4 af 5, skærpet

Øverst i boksen viser vi et samlet niveau, så du på et øjeblik kan se, hvor alvorligt billedet er lige nu. Det er vores egen opsummering og ikke et officielt trusselsniveau. Der findes ikke ét samlet dansk trusselsniveau; hver myndighed vurderer sit eget område.

Reglen er enkel: vores samlede niveau er det højeste trin blandt myndighedernes aktuelle niveauer i boksen. Både Center for Terroranalyses skala og SAMSIK's og FE's skala har fem trin, så alvorlig og høj ligger begge på trin 4 af 5. Lige nu er terror, russisk sabotage og destruktive cyberangreb alle på trin 4, og derfor er vores samlede niveau 4.

Cyberkriminalitet og cyberspionage står på meget høj, trin 5, men de er ikke med i boksen. SAMSIK kalder selv cybertruslen et grundvilkår: danske mål angribes løbende. Med dem i regnestykket ville vores samlede niveau altid stå på 5 og aldrig vise dig, når noget ændrer sig. Du finder dem i tabellen herunder.

Uanset niveauet er myndighedernes råd til husstanden det samme: vær klar til at klare dig selv i tre døgn.

Trusselsniveauerne lige nu

I Danmark fastsætter tre myndigheder hver deres trusselsniveauer. Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Center for Terroranalyse vurderer terror, spionage og sabotage. Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) vurderer cybertruslen. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer truslerne udefra, herunder den militære og hybride trussel fra Rusland. Tabellen viser de seneste offentliggjorte niveauer med dato, så du kan se, hvor gammel hver vurdering er.

Vi opdaterer siden, når en myndighed ændrer et niveau. Det er altid myndighedernes egne sider, der gælder. Du finder dem under kilder nederst på siden.

Lige nu i Danmark

Hændelser, der rammer et helt område eller hele landet. Ved akut fare: følg politiets besked og S!RENEN på din mobil.

Vejr

DMI's orange og røde varsler

Ingen orange eller røde varsler fra DMI lige nu.

Politiet

Meldinger om hændelser, der rammer et område

• Nyhavnsgade i Aalborg er genåbnet efter røgudvikling fra etageejendomPolitiet, i dag kl. 21.11.Se kilden

Sidst ændret i dag kl. 21.41. Vi tjekker DMI's varsler hvert 5. minut og politi og strøm hver time.

Vejrvarsler: Danmarks Meteorologiske Institut via www.meteoalarm.org, gengivet uændret. Time delays between this website and the www.meteoalarm.org website are possible. For the most up-to-date awareness information as published by the participating National Meteorological and Hydrological Services, please refer to www.meteoalarm.org. Der kan være forsinkelse mellem denne side og meteoalarm.org; de nyeste varsler finder du altid der.

Trusselsniveauerne ændrer sig sjældent. Listen ovenfor viser det, der sker nu: DMI's orange og røde varsler og politiets meldinger om hændelser, der rammer et område. Læs mere om, hvad den viser, på Lige nu i Danmark.

Kommer der krig i Danmark?

Det korte svar fra Forsvarets Efterretningstjeneste er, at FE ikke ser tegn på, at Rusland vil invadere et eller flere NATO-lande med regulære styrker. I sin seneste vurdering af truslen fra Rusland, dateret 24. september 2026, skriver FE, at det sandsynligvis vil tage Rusland mindst seks måneder at gøre styrker klar til en egentlig invasion, og at en sådan opbygning vil være svær at skjule.

FE skriver samtidig, at sikkerhedssituationen er blevet yderligere forværret, og at der er en lav, men stigende risiko for, at Rusland vil gennemføre et begrænset militært angreb mod et eller flere NATO-lande, der grænser op til Rusland. Det kan ifølge FE for eksempel være enkeltstående angreb med langtrækkende våben mod infrastruktur. I FE's vurdering af den hybride trussel fra 3. oktober 2025 er truslen fra regulære militære angreb mod Danmark sat til ingen.

Hybridkrig: sabotage, cyberangreb og droner

Hybridkrig er angreb, der holdes under grænsen for en egentlig krig: sabotage, destruktive cyberangreb, droner, påvirkning og provokationer. FE vurderer, at Rusland i de kommende måneder vil intensivere sin hybridkrig mod Vesten og NATO med hyppigere angreb og større konsekvenser end hidtil, og nævner destruktive cyberangreb mod samfundsvigtige funktioner og sabotage med høj risiko for tilskadekomne som eksempler.

• Sabotage. PET har konstateret konkret russisk planlægning og forberedelse af sabotage mod Danmark og vurderer truslen som høj. PET opfordrer til at kontakte politiet, hvis man bliver tilbudt betaling for usædvanlige opgaver med at fotografere, observere eller indsamle oplysninger for en ukendt opdragsgiver.
• Destruktive cyberangreb. SAMSIK vurderer nu, at det er sandsynligt, at Rusland vil forsøge at udføre destruktive cyberangreb mod Danmark. I Danmark fik prorussiske hackere i december 2024 vandrør til at springe på et vandværk, så nogle kunder kortvarigt stod uden vand.
• Militære provokationer. FE nævner hændelsen den 14. september 2026, hvor en russisk fregat ud for Gedser affyrede lyssignaler mod en dansk militærhelikopter, som det seneste og mest alvorlige eksempel, danske enheder er blevet udsat for.

Sådan læser du niveauerne

Terrortruslen og de øvrige trusler måles på to forskellige skalaer, og ordene betyder noget bestemt.

Derfor kan cyberkriminalitet ligge på meget høj, uden at det betyder krig. Det betyder, at kriminelle hele tiden rammer danske ofre, for eksempel med ransomware og svindel.

Andre risici: vejr, snestorm, oversvømmelse og strømsvigt

Trusselsniveauerne handler om nogen, der vil skade Danmark. SAMSIK's nationale risikobillede 2025 vurderer 16 typer hændelser, og flere af dem har intet med fjendtlige aktører at gøre: storme og orkaner, oversvømmelser fra havet og fra ekstremregn og energimangel. SAMSIK skriver, at hyppigere og mere voldsomme vejrhændelser må forventes i de kommende år. Følg DMI's aktuelle varsler, og se vores guides til det, der rammer hjemmet:

Hvad betyder det for dig?

Myndighedernes råd ændrer sig ikke med trusselsniveauet: alle husstande skal kunne klare sig selv i tre døgn uden strøm, vand fra hanen og mulighed for at købe ind. Det gælder, uanset om krisen er et cyberangreb mod elnettet, en snestorm eller en stormflod.

1. Vand og mad til tre døgn. 3 liter vand pr. person pr. døgn og mad, der kan holde sig uden køleskab. Se 72 timers beredskab.
2. En FM-radio på batteri. Ved en krise sender DR besked fra myndighederne. Se nødradioer.
3. Lys, varme og strøm. Lommelygte, tæpper og en powerbank til mobilen. Se nødstrøm.
4. Styr på det digitale. Backup af billeder og papirer, og vær på vagt over for falske beskeder. Se digital svindel.
5. Den samlede liste. Gå prepping listen igennem punkt for punkt.

De fem faste trusselsvurderinger

Ifølge PET's egen trusselsvurdering er der fem tilbagevendende vurderinger af truslerne i og mod Danmark:

• Vurdering af terrortruslen mod Kongeriget Danmark fra PET's Center for Terroranalyse, som fastsætter det nationale terrortrusselsniveau.
• Vurdering af spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland fra PET.
• Udsyn fra Forsvarets Efterretningstjeneste om de ydre vilkår for Danmarks sikkerhed.
• Cybertruslen mod Danmark fra SAMSIK, som fastsætter niveauerne for cybertrusler.
• Den Nationale Risikovurdering af Terrorfinansiering fra PET.

Derudover udgiver myndighederne særskilte vurderinger, når trusselsbilledet ændrer sig, som FE's vurdering af truslen fra Rusland og SAMSIK's hævning af truslen fra destruktive cyberangreb i september 2026.

Relateret

• Lige nu i Danmark
• 72 timers beredskab
• Hvis strømmen går i Danmark
• Snestorm
• Oversvømmelse
• Digitalt beredskab
• Find beskyttelsesrum