Digital svindel: de numre, der går igen, og sådan stopper du dem

Digital svindel i Danmark lige nu

Digital svindel er, når nogen bruger mail, sms, telefon, sociale medier eller falske hjemmesider til at narre penge eller oplysninger ud af dig. Det er ikke et randfænomen. Da SAMSIK i november 2025 udgav sin vurdering af cybertruslen mod Danmark, skrev styrelsen, at truslen på flere områder er på højeste niveau, og nævnte borgere, der bliver franarret penge eller oplysninger gennem falske mails og sms'er, som en del af billedet.

Den gode nyhed er, at næsten alle svindelnumre bygger på de samme få greb. Lærer du dem, kan du genkende også de varianter, du ikke har set før. Denne side samler numrene. De to mest udbredte har deres egne sider:

Er skaden allerede sket, og bruger nogen dine oplysninger, så gå direkte til identitetstyveri, hvor trinene til spærring og anmeldelse står. Vil du gøre dine konti sværere at overtage, er digital sikkerhed stedet.

De fire røde flag

Sikkerdigital.dk beskriver de samme kendetegn for falske mails, falske sms'er og falske opkald. Ser du ét af dem, så stop op, og reager ikke på henvendelsen, før du selv har tjekket den.

Stavefejl og mærkelige formuleringer er også et tegn, men stol ikke på, at de er der. Sikkerdigital.dk gør opmærksom på, at svindlere ikke nødvendigvis er danske, bare fordi teksten er på dansk, og maskinoversættelse bliver hele tiden bedre.

De mest almindelige svindelnumre

Opkaldet fra banken, der ikke er banken

Telefonsvindel fortjener ekstra opmærksomhed, fordi den er så overbevisende. Sikkerdigital.dk beskriver det klassiske forløb: en person ringer og siger, at din konto bliver hacket lige nu, og at pengene skal flyttes eller sikres. Nummeret på skærmen kan ligne bankens eller politiets, fordi svindlere kan ændre, hvilket nummer der vises. Det kaldes spoofing, og det betyder, at du ikke kan bruge nummeret til at afgøre, hvem der ringer. At google nummeret er heller ikke nok.

Hvorfor kloge mennesker bliver snydt

Det er en udbredt misforståelse, at kun naive mennesker falder for svindel. Numrene er bygget til at virke på alle, fordi de rammer de samme tre reaktioner:

Svindlerne har ofte også noget, der gør dem troværdige: dit navn, dit CPR-nummer eller den bank, du bruger. Sikkerdigital.dk har en vejledning til borgere efter en sag, hvor uvedkommende har fået adgang til CPR-oplysninger, og det understreger pointen. At en person kender dine oplysninger, beviser ikke, at personen er den, vedkommende siger. Det eneste, der virker hver gang, er at afbryde og selv tage kontakt via en vej, du kender.

Når svindlen rammer en virksomhed eller en forening

Svindel rammer ikke kun privatpersoner. Politiets digitale anmeldelse for virksomheder og foreninger nævner blandt andet svindel i webshoppen, ukendte overførsler fra erhvervskontoen, svindel med lån og fakturakøb, svindel via mail, sms og opkald og ransomware, hvor der kræves betaling for at låse systemerne op. Driver du en lille virksomhed eller sidder i bestyrelsen for en forening, gælder de samme røde flag, og anmeldelsen foregår med MitID Erhverv. Ransomware og tab af data hænger tæt sammen med datatab og backup.

Sådan reagerer du: stop, tjek, ring selv op

1. Stop op. Sikkerdigital.dk kalder det at trække vejret en ekstra gang. Svindlerens vigtigste våben er tidspres, så det første, du gør, er at tage tiden tilbage.
2. Brug ikke kontaktoplysningerne i henvendelsen. Klik ikke på linket, og ring ikke tilbage til nummeret. Politiet anbefaler at bruge adressefeltet i browseren til selv at finde hjemmesiden.
3. Kontakt afsenderen selv. Ring til bankens hovednummer, som du kender i forvejen, eller log ind via bankens app. Offentlige myndigheder linker typisk til hovedsider som borger.dk, politi.dk og e-boks.dk, ikke direkte til en loginside.
4. Læs, før du godkender. Tjek altid, hvad du bliver bedt om i MitID-appen eller i en bekræftelses-sms. Godkend kun det, der svarer til noget, du selv er i gang med.
5. Fortæl det videre. Har du fået et svindelforsøg, så nævn det for familien. Det næste nummer rammer måske dem.

Hvis du allerede har klikket eller betalt

Det kan ske for alle. Det vigtigste er at handle hurtigt:

• Kortoplysninger afgivet: spær kortet i netbanken eller ring til banken eller Nets med det samme.
• Kodeord afgivet: skift kodeordet, også alle steder hvor du har brugt det samme, og slå to-trins-login til.
• MitID godkendt eller delt: spær dit MitID på mitid.dk eller via MitID-support på 33 98 00 10.
• Penge overført: ring til din bank straks, og anmeld det til politiet på politi.dk.
• Usikker på næste skridt: ring til Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37.

Den fulde gennemgang med kreditadvarsel, NemKonto og anmeldelse står under identitetstyveri.

Beskyt dem, der er mest udsatte

Mange svindelnumre bygger på, at man stoler på en stemme i telefonen. Brug ti minutter sammen med forældre eller bedsteforældre på tre ting:

• Aftal reglen: banken og politiet beder aldrig om at få penge flyttet eller om at komme forbi efter et kort.
• Skriv bankens rigtige nummer, MitID-support og Cyberhotline ned på papir ved telefonen.
• Bed teleselskabet om et udeladt nummer. Sikkerdigital.dk nævner det som en måde at gøre det sværere for svindlere at finde og ringe til dig, mens familie og venner stadig kan ringe.

Appen Mit digitale selvforsvar fra Trygfonden og Forbrugerrådet Tænk viser aktuelle svindelforsøg, og sikkerdigital.dk henviser selv til den. Det er en nem måde at holde sig opdateret på uden at lede efter det.

Hvorfor digital svindel hører til i dit beredskab

Svindlere lægger deres historie op ad noget, du i forvejen venter på eller er bekymret for: en pakke, en besked fra MitID, en henvendelse fra banken. I en krise er der mere af den slags uro, og den, der har sin information fra faste kilder, er sværere at narre. SAMSIK anbefaler, at man i en krise får sin information fra DR eller TV 2, og det princip gælder også her: tag ikke imod hjælp eller nyheder fra en ukendt afsender, men find selv kilden. Se også kommunikation i en krise og beredskab til familien.

Ofte stillede spørgsmål

Relateret

• Digitalt beredskab
• Phishing
• MitID-svindel
• Identitetstyveri
• Digital sikkerhed
• Sikkerhedsnøgler