Beredskab ved oversvømmelse: stormflod og skybrud i Danmark

Tre slags oversvømmelse i Danmark

Oversvømmelse er den naturkatastrofe, danskere oftest møder. Men det er ikke én ting. Hvordan du forbereder dig, hvor meget varsel du får, og hvem der betaler bagefter, afhænger af, hvor vandet kommer fra.

SAMSIK's vejledning "Forberedt på kriser" nævner oversvømmelse direkte: bor du ved kysten eller i et lavtliggende område, kan du være i risiko, og det er en god idé at undersøge, hvor du kan få fat i for eksempel sandsække.

Stormfloden i oktober 2023: hvad skete der?

Fredag den 20. og lørdag den 21. oktober 2023 ramte en stormflod kysterne omkring den vestlige Østersø. I dagene før havde vestenvind skubbet meget vand op i den østlige del af Østersøen. Så lagde et højtryk over Mellemskandinavien og et dybt lavtryk fra Biscayen sig, så vinden vendte til øst og om aftenen den 20. oktober tiltog til storm. Vandet blev presset tilbage mod Danmark, og fordi Øresund og bælterne er smalle, kunne det ikke komme ud. Det hobede sig op langs de danske kyster, og oven i kom bølger på 3 til 4 meter.

Varslingen holdt. Dagen før, den 19. oktober, forventede man en 100-års-hændelse i det meste af Østersøområdet op til Køge Bugt, og sådan gik det.

Skaderne var store. Skibe blev kastet op på kajerne, flere kystbyer blev oversvømmet, og bølgerne eroderede diger mange steder. Beredskabet havde lagt mange kilometer vandfyldte barrierer ud, men nogle af dem brast under trykket, og vand strømmede ind i blandt andet Aabenraa og Fåborg. Ifølge en gennemgang af Naturskaderådets årsrapport udgjorde udgifterne til skader fra stormflod og oversvømmelse knap 1,1 mia. kr. i 2023.

Lex.dk beskriver vejrsituationen som den samme, der udløste stormfloderne den 13. november 1872 og nytårsaften 1904. Samtidig er vandstanden steget ca. 14 cm, siden målingerne begyndte for omkring 120 år siden, og den stiger fortsat med omkring 4 mm om året. Det betyder, at den samme storm i fremtiden starter fra et højere udgangspunkt.

Sådan bliver du varslet

DMI udsender varsler om farligt vejr efter retningslinjer aftalt med Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet. Forvarsler kan komme op til fem dage før, og varsler udsendes op til 36 timer før en forventet hændelse, når der er tilstrækkelig sikkerhed. Lokale varsler til myndighederne om forhøjet vandstand begynder ca. syv timer før og opdateres hver time, men de vises ikke på dmi.dk.

Kategori 3 er den farligste. Grænserne er fastsat i en aftale mellem myndighederne og kan justeres. I september 2026 sendte DMI for eksempel et forslag i høring om at hæve den laveste varselsgrænse ved Tønder Kommunes vadehavskyst fra 240 til 325 cm.

Et varsel om forhøjet vandstand er ikke det samme som en erklæret stormflod. Først når vandet har toppet, ved man, om det var højt nok. Kystdirektoratet og DMI bekræfter hændelsen og sender en udtalelse til Naturskaderådet, som så erklærer stormflod for bestemte kyststrækninger, typisk dagen efter toppen.

Før: forberedelse, når der er tid

1. Kend din risiko. Bor du ved kysten, ved en fjord eller i en lavning, så undersøg din kommunes klimatilpasning og Kystdirektoratets højvandsstatistik, som viser, hvor højt vandet skal for at tælle som stormflod netop dér.
2. Find sandsækkene. Mange kommuner udleverer sække, sand og plast fra faste steder ved varsel. Find ud af hvor, før det bliver aktuelt. Se sandsække.
3. Flyt værdier op. Bolius anbefaler at lægge værdier i plastkasser og flytte dem ud af kælderen.
4. Sikr åbninger. Dæk ventilationshuller og andre udsatte åbninger med brædder eller presenninger.
5. Sikr papirerne. Læg pas, forsikringspolicer og andre vigtige papirer i en vandtæt pose, og skriv vigtige numre på papir, som SAMSIK anbefaler. Se dokumentopbevaring.
6. Hav et tredøgnsberedskab klar. Vand, mad, medicin, radio, lys og powerbank. Se 72-timers beredskab.
7. Planlæg en vej ud. Hvis myndighederne beder dig evakuere, skal du vide hvor hen og hvordan. Se evakueringsplan.

Under: når vandet kommer

Solrød Kommunes råd til borgerne under stormfloden i oktober 2023 er en god tjekliste. Det vigtigste står til sidst: det er vigtigst, at du er i sikkerhed, ikke dit hus.

• Flyt løsøre og møbler til den del af bygningen, hvor skaden bliver mindst.
• Luk døre, vinduer og spjæld, så vandet ikke trænger ind.
• Brug sandsække eller andre barrierer med kraftig plast under, hvor det er muligt.
• Reducer eller undlad brug af afløb, toilet og vask, så rensningsanlæggene aflastes. Brug et nødtoilet imens.
• Sluk strømmen, hvis vandet kan nå elinstallationerne.
• Barrikader må ikke spærre for, at du kan komme ud, eller at hjælpen kan komme ind.
• Følg myndighedernes meldinger på radio og tv. Ring 1-1-2 ved fare for liv.
• Gå ikke ud i strømmende vand, og kør ikke gennem oversvømmede veje.

Efter: oprydning, sundhed og dokumentation

1. Begræns skaden. Naturskaderådet skriver, at det er din pligt at forsøge at afværge og begrænse skaden. Det betyder typisk at pumpe resten af vandet ud, affugte og rydde op. Rådet anbefaler et professionelt firma til affugtning og fugtmåling, gerne i samråd med forsikringen. Se lænsepumper.
2. Beskyt dig mod kloakvand. Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler gummistøvler og langskaftede gummihandsker, at undgå kontakt med hud, øjne og mund, og at vaske tøjet ved helst over 80 grader. Bliv ikke længe i våde rum.
3. Fotografér alt. Tag billeder af skaderne, før du rydder op.
4. Smid intet ud for tidligt. Bolius råder til ikke at smide skadet indbo ud, før en taksator har været forbi.
5. Gem kvitteringer. Udgifter til at begrænse skaden, for eksempel leje af pumpe og affugter, dækkes ofte, når de er dokumenteret.
6. Anmeld. Kontakt dit forsikringsselskab. Ved stormflod anmelder du via Naturskadebasen, når stormflod er erklæret for dit område.
7. Haven. Har der været kloakvand i køkkenhaven, skal grøntsager koges, og det, der ikke kan koges, kasseres. Salat kasseres. Forurenet sand i sandkassen udskiftes.

Stormflodsordningen: hvad dækker den?

Stormflod kan ikke forsikres på normal vis. I stedet har staten en ordning, som administreres af Naturskaderådet, der tidligere hed Stormrådet, sammen med forsikringsselskaberne. Her er reglerne, som de står hos Naturskaderådet i oktober 2026.

• To betingelser. Skaden må ikke være dækket af din almindelige forsikring, og den skadede ejendom skal være brandforsikret.
• Erklæret stormflod. Naturskaderådet erklærer stormflod, når vandstanden statistisk sker sjældnere end hvert 20. år. Erklæringen gælder bestemte kyststrækninger, så ét område kan være omfattet og nabokysten ikke.
• Anmeldelse. Du kan først anmelde, når stormflod er erklæret for dit område. Det sker elektronisk via Naturskadebasen, tidligere Stormbasen, senest to måneder efter den erklærede stormflod.
• Taksator. En taksator kontakter dig og aftaler besigtigelse. Naturskaderådet anbefaler at udfylde et løsøreskema før mødet.
• Følgeskader. Der ydes ikke erstatning for følgeskader, og du har pligt til at begrænse skaden.
• Hvem betaler. Alle med brandforsikring betaler til puljen via et bidrag på bygnings- og indboforsikringer: fast 30 kr. pr. police plus et tillæg på 20 kr., så længe puljen trækker på statsgaranti og har en egenkapital under 500 mio. kr.

Oversvømmelse fra vandløb og søer har en tilsvarende ordning. Den kræver også en hændelse, der statistisk sker sjældnere end hvert 20. år, og anmeldelse via Naturskadebasen senest to måneder efter oversvømmelsen. Skybrud er ikke omfattet af de statslige ordninger, så her skal du kontakte dit eget forsikringsselskab.

Udstyr til oversvømmelsesberedskabet

• Tomme sandsække og kraftig plast, eller andre barrierer
• Dykpumpe med slange, og en vådsuger
• Gummistøvler eller waders og langskaftede gummihandsker
• Batteriradio eller radio med håndsving
• Pandelampe og lommelygte med ekstra batterier
• Vandtætte poser til papirer og elektronik
• Powerbank til mobilen
• Regntøj til arbejdet udenfor
• Nødtoilet og poser, hvis afløbet ikke må bruges

Relateret

• Oversvømmelse
• Sandsække
• Lænsepumper
• Vandpumper
• Desinfektion
• Vandtætte poser
• Evakueringsplan